Silkeborg kan også hvis vi vil

Udgivet:16. december 2020, 12.19

Læsetid:2 minutter

Af Luis da Silva Martins Virklund.Lokalråds-formand og byrådskandidat for Socialdemokratiet

HANDICAP-TILBUD Handicaprådet i Skanderborg uddelte årets handicappris forleden. Prisen uddeles til en eller nogle, der gør en ekstra indsats for dem, der har nogle udfordringer i livet. Fysisk såvel som psykisk handicappede.

Prisen gik til Per Clauson-Kaas, som er en af drivkræfterne bag Hertha. En af begrundelserne var, at Hertha er et område, hvor man får udviklet de kompetencer man har, uanset hvilke udfordringer man er født med. »Det er en form for hjælp til selvhjælp, når man bor sådan et sted«, som der blev udtalt. Hertha har som eksempel landbrug, gartneri, mejeri og en butik. De bager brød, arbejder i værksteder, lærer og meget andet godt. Og de er sammen om det.

At opbygge et bo- og levefællesskab af denne type og kaliber kræver ildsjæle. Ingen tvivl om det. Men det kræver også en kommune og nogle politiske udvalg, der understøtter dette
Luis da Silva Martins

De arbejder udenfor området. Altså flytter deres virke ud i lokalområdet. Samtidig er fællesskabet og området åbent for det omkringliggende samfund.

At opbygge et bo- og levefællesskab af denne type og kaliber kræver ildsjæle. Ingen tvivl om det. Men det kræver også en kommune og nogle politiske udvalg, der understøtter dette. Der skal politisk vilje og effektuering til, før det kan blive til noget.

Ja, jeg har skrevet om det før, og der er måske lidt »lonely rider« og lidt »nu igen« over det, men Hertha er en succes på alle måder, menneskeligt, fagligt - og ja, økonomisk. Det kan jeg ærlig talt godt lide. Vi har pladsen til det i Silkeborg, nu mangler vi bare gnisten, der skal sætte motoren i gang. Det skal vi have kommunal og politisk hjælp til. Silkeborg kan også. Jeg er samtidig sikker på, at vi kan få hjælp og sparring fra de tidligere pionerer.