Nedtur: Den dag verden gik konkurs

Stemningen var egentlig god, da Wall Street åbnede den 24. oktober 1929, men dagen endte i et økonomisk blodbad. Den såkaldte »Sorte torsdag«, hvor kurserne styrtdykkede, efter investorerne var gået i panik og havde solgt deres aktier, er noget, verden aldrig helt er kommet sig over. For nedturen var enorm, og den mørkeste økonomiske stund i verdenshistorien trækker tråde helt frem til i dag. Men har vi egentlig lært noget af krakket her 90 år senere?

13. oktober 2019, 11.00

Folk stimlede sammen i hobetal, da Wall Street-krakket blev indledt med økonomisk bulder og brag den 24. oktober 1929. Mange småspekulanter mistede næsten alle deres penge. Foto: The Granger Collection/Ritzau Scanpix

Det kom som et chok. 24. oktober 1929 faldt de vilde og swingende 1920’ere til jorden med et brag, der gav økonomiske efterskælv af hidtil uset størrelse i den vestlige verden. Lige siden har kommissioner og råd været nedsat for at undersøge, hvad vi kan lære af dagen, der er blevet kendt s...