Midtjyske Meninger: 9000 år efter - hvem er vi?

17. juni 2021, 11.56

Foto: Martin Ballund

Onsdagens nyhed må være, at for 9.000 år siden var der også nogle, der gerne vil bo i Silkeborg. Der er fundet spor af bosættelse og jagt helt tilbage fra tidlige stenalder. Stenalderfolket havde naturligvis intet begreb om, at de levede på et sted, der langt senere kom til at hedde Silkeborg. De havde nok mere blik for, at der var vand og skov og dermed mulighed for jagt, fiskeri og noget bærplukning o.l.

De næste ca. 8825 år skete der så ikke rigtig noget, udover at der blev bedrevet lidt handel op og ned ad Gudenåen. Men for 175 år siden blev byen Silkeborg så til. Med ganske få indbyggere omkring Drewsens Papirfabrik og de dertil hørende funktioner. Allerede i 1850 var der 550 indbyggere, 5 år senere mere end det dobbelte og ved skiftet ind i det tyvende århundrede havde byen passeret 7.000. På det tidspunkt var indbyggerne i Silkeborg helt sikkert begyndt at føle og omtale sig som »vi«.

Nogle ville sikkert også kalde sig silkeborgensere - det kan de først papirarbejdere jo ikke have gjort.

Ved det næste århundredeskifte havde kommunen mere end 80.000 indbyggere, og nu passerer vi snart de 100.000 - hvoraf halvdelen bor i Silkeborg by.

Og nu diskuterer vi så, om udviklingen går for stærkt, om der bygges for meget, for hurtigt (og for grimt), og om hvad der skal bevares fra fortiden.

For mig at se er det en underlig diskussion, for fakta er, at Silkeborg kommunes indbyggertal har fulgt nøjagtig den samme vækstkurve som Danmark har gjort i de sidste par hundrede år - så vi er ikke udsat for et eller andet »Guldgraver-Klondyke«, hvor indbyggertallet eksploderer. Det kunne man til gengæld kalde befolkningsvæksten de første år af byens historie. Det er lidt historieløst at være så bekymret.

Så i stedet for at tale, som om vi mister noget i disse år, skal vi drøfte de kvaliteter, vi har - og vil få

Martin Søland Klausen

For det andet er det meget mærkeligt, at det meste af diskussionen (i avisen, altså) drejer sig om det, der kan ses: bygninger. (Der er dog opstået en tiltrængt debat om sammenhæng mellem vækst og institutionspladser i den seneste tid).

Men det er meget vigtigere at drøfte, hvem vi silkeborgensere er, når vi nu kommer i en anden liga med mere end 100.000 indbyggere. Hvordan skal de 1000 årlige tilflyttere - hvoraf 80% er fra Aarhus - opfatte sig? De vil i hvert fald ikke opfatte sig som silkeborgensere gennem bygningsmassen i byen. Vil de - og alle de, der er flyttet til byen siden motorvejens åbning - overhovedet tænke sig som »silkeborgensere« Nej, vel? Hvorfor skulle de dog det?

Mon ikke de - som de fleste af os - opfatter byen gennem det, den har at byde på? De fleste af os er jo glade for, at vi har et bycentrum med liv i gågaderne, at der er sports- og fritidsmuligheder, og man kan gå ud at spise på mange forskellige måder.

Så i stedet for at tale, som om vi mister noget i disse år, skal vi drøfte de kvaliteter, vi har - og vil få.

Midtjyllands Avis har et fast korps af skribenter, der skriver klummerne under »Midtjyske Meninger«. Kommentarer her er udtryk for skribentens egen holdning.

Indlæser debat...