DET ER DIT VALG - KV21

Virklund skal have kunstgræsbane

20. oktober 2021, 12.13

KUNSTGRÆSBANER Fodbold spilles efterhånden året rundt.

I Silkeborg Kommune er kunstgræsanlæg placeret i Kjellerup, Marienlund Idrætsanlæg, Sejs-Svejbæk, Buskelund, og Søholt. Alle placeret således så flest muligt i midtbyen og nord for Silkeborg kan få glæde af det. Børn og unge i den sydlige del af kommunen er afhængige af ledige banetider, og forældre som kan kører fra syd til nord.

I forhold til finansieringsmodellen skal der findes en realistisk løsning, således at børn og unge i fremtiden kan spille fodbold hele året - også i syd

Dorthe Jensen og Rune Kristensen (S)

Derfor er det glædeligt, at Virklund Boldklub nu spiller sig på banen og sætter fokus på behovet. Ikke kun til gavn for Virklund, men til gavn for hele den sydlige del af Silkeborg Kommune. I syd er der nemlig ikke mulighed for at spille fodbold hele året.

Med den foreslåede placering på det gamle grusbaneanlæg er fordelen, at der ikke skal bruges penge på et nyt lysanlæg.

I forhold til finansieringsmodellen skal der findes en realistisk løsning, således at børn og unge i fremtiden kan spille fodbold hele året - også i syd.

Indlæser debat