Silkeborgenser udpeget til Etisk Råd

Professor og genforsker Jacob Giehm Mikkelsen, der bor med sin familie i Silkeborg, er udpeget af Folketinget til at indtræde i Det Etiske Råd. For ham er det argumenter og ikke holdninger, der tæller

3. februar 2019, 14.00

Det er argumenter, der optager mig. Argumenter er både vigtigere og mere interessante end personlige holdninger til rigtigt og forkert - også selv om der selvfølgelig er konkrete rådgivningsopgaver forbundet med at sidde i Det Etiske Råd, siger Jacob Giehm Mikkelsen, der ikke selv ønske at få sit DNA analyseret for at få øget kendskab til sig selv og sine forældre. Foto: Privat

UDPEGELSE For et par måneder siden proklamerede en kinesisk forsker, He Jiankui, at han som den første i verden havde skabt to HIV-resistente tvillingepiger ved hjælp af genteknologien CRISPR. Kritikken fra forskere og eksperter var massiv og stort set enslydende: Eksperimentet fra Kinas »Frankenstein« var samvittighedsløst og uansvarligt.

Spørger man professor Jacob Giehm Mikkelsen, der nu træder ind i Det Etiske Råd, hvad han synes om eksperimentet, får man en lidt anden type svar. Han foretrækker grundlæggende argumenter frem for domme og personlige holdninger - det gælder også, selv om han tilslutter sig kritikken af He Jiankuis præmature foster-eksperimenter. For som han siger:

- Det er argumenter, der optager mig. Hvad taler for, at vi går videre ad en given vej? Og hvad er omvendt risikoen? Argumenter er både vigtigere og mere interessante end personlige holdninger til rigtigt og forkert - også selv om der selvfølgelig er konkrete rådgivningsopgaver forbundet med at sidde i Det Etiske Råd, siger Jacob Giehm Mikkelsen, som deltager i sit første møde i Det Etiske Råd 28. februar.

Et firkantet »svar«

Ved sin indtræden i Etisk Råd har Jacob Giehm Mikkelsen overvejet, om han i offentligheden risikerer at blive ham genforskeren, der lige skal komme med et firkantet »svar« på nogle af de store etiske dilemmaer:

- For der vil jeg nødigt ende. Journalister må ringe til mig, som de har gjort i årevis, og jeg vi gerne bidrage til diskussionerne på et område, hvor tingene udvikler sig i en ukendt retning, fordi vi teknisk set kan en masse, som vi ikke kan overskue konsekvenserne af. Men det vil ærgre mig, hvis rådsarbejdet flytter fokus til, hvad jeg personligt mener om dette og hint, siger Jacob Giehm Mikkelsen.

En rask kopi af det syge gen

Den 49-årige professor fra Institut for Biomedicin i Aarhus leder til daglig en gruppe, der blandt andet forsker i at bruge virus til at transportere arvemasse ind i væv og celler med det formål at bekæmpe sygdom. Teknikken er lykkedes med blødersygdommen, som i dag kureres med en injektion af viruspartikler, som af sig selv finder frem til leveren og leverer en rask kopi af det syge gen.

- For os, der arbejder med genterapi, er genetisk behandling af blødersygdom det, som kommer nærmest »den hellige gral«, der har tiltrukket investeringer og skabt interesse - også hos de store fonde, forklarer Jacob Giehm Mikkelsen.

I dag er forskningen i metoder til at ændre i arvemassen på vej i nye retninger, hvad de manipulerede kinesiske tvillingepiger er et eksempel på. Indtil kineseren breakede sit menneskeforsøg på en konference i Hong Kong, troede alle, at teknikken kun var testet i de allertidligste fosterstadier, hvilket i sig selv har skabt stor debat.

Et andet eksempel på et presserende etisk dilemma er et igangværende arbejde med at genmodificere myg, så de ikke kan give malaria videre. For her vil nogen sige, at det er uetisk ikke at lave den behandling mod en sygdom, folk dør af. Andre vil anføre, at myg hverken kender lande- eller malariagrænser, og vi ikke aner, hvad en genmanipuleret myg betyder for fødekæden.

Tæt på politikerne

- Og så er vi tilbage ved, at argumenter til enhver tid er mere interessante end personlige holdninger. Ikke mindst hvis man skal præge en beslutning, siger Jacob Giehm Mikkelsen, som ikke bare glæder sig til at lære de 16 øvrige vidt forskellige rådsmedlemmer at kende. Han glæder sig også til at komme tættere på politikerne og dermed lovgivningsarbejdet.

Han peger på, at udviklingen inden for genetisk forskning rejser nogle presserende spørgsmål om, hvad man har ret til at få at vide om sig selv og sine forældre:

- Og lige så interessant er det jo, hvad andre - fra forskere til forsikringsselskaber - kan bruge genetisk information til. Personligt har jeg dog ikke brug for at få mit DNA analyseret, siger Jacob Giehm Mikkelsen.

mtl