Eksperimentet med Gudenåen

Udgivet:27. november 2019, 11.09

Læsetid:4 minutter

Foto: Brian Holst

Af Jeppe Bo Nielsen. Cand scient., biologi, Gudenåvej 4, Bjerringbro

3 år siden

OVERSVØMMELSER Det er en evidensbaseret kendsgerning, at vandstanden i Gudenåen er steget de sidste 20 år. Det forårsager oversvømmelser i Gudenådalen som rammer landmænd og husejere, og det begrænser os i udfoldelse af rekreative fornøjelser langs åen. Det mest bekymrende (sørgelige) er dog at Gudenåen de sidste 15 år har ændret udtryk fra at være et veldefineret vandløb til et oversvømmet floddelta. Tusinde af de store flotte løvtræer der knejsende har omkranset Gudenåen er væk. Eg, birk, rød el og selv pil er druknet i vandmasserne og har ladet livet. Et sørgeligt og bekymrende syn i en tid, hvor vi ønsker flere træer i Danmark.

Årsagen til oversvømmelserne er naturligvis, at vandet ikke kan komme ud af Gudenåen. Mange der færdes på Gudenåen har observeret store sandbanker i åen og især på strækningen fra Langå til Randers ligger der store sedimentaflejringer.

Vandløbsspecialister har flere gange påpeget, at sedimentaflejringerne er den primære årsag til oversvømmelserne - det er vel også ret indlysende. Hvis man ønsker at vandet skal strømme frit igennem et rør eller vandløb, skal man vedligeholde og rense vandløbet.

Man kan undre sig over, hvorfor problemet ikke bliver løst. Syv kommuner langs Gudenåen med fælles problemstilling, hvor der tilsammen er hundredevis af politikere, der alle har en stor stab af kompetente embedsfolk til rådighed. Ret beset er det vel kun Jarl Gorridsen og Kristian Pihl Lorentzen, der har kæmpet for at løse problemet med oversvømmelserne, eller måske mere korrekt, har kæmpet for en oprensning af Gudenåen, for man kan godt have den opfattelse, at oversvømmelserne er naturlige og acceptable.

Den 29. oktober skriver Midtjyllands Avis om alle de mange ord, der er sagt og skrevet om Gudenåen og oversvømmelserne, »Men vi kan ikke finde artikler om, hvad der konkret er sket for at løse problemet«.

Alle vil vi gerne have en smuk og mangfoldig natur. Vi har en skøn Gudenådal, der snor sig op gennem Midtjylland. 160 km koncentreret naturterapi. Det skal vi værne om, og til det har vi i de 7 kommuner, Gudenåen strømmer igennem, ansat veluddannede embedsfolk.

Fra 1995 har kommunerne langs Gudenåen været enige om en begrænset grødeskæring og ikke siden 1938 er der foretaget en oprensning af det sand og jord, der er skyllet i åen.

Gudenåen har historisk set tjent mange interesser. En af funktionerne er afvanding. En slags kanal der afvander de tilstødende arealer. Ordet »afvandingskanal« er et rigtig møgord for ferskvandsbiologer, hvor intensivt landbrug har forårsaget tydeligere ændringer i vandløb og havets flora og fauna.

Kvælstofudledning har været en medvirkende årsag til algeopblomstringer og senere iltsvind i både fersk- og havvand. Vandmiljøplan II handlede især om at etablere våde enge omkring åerne. Når kvælstof siver mod vandet gennem jorden i engen kan naturen fjerne kvælstof ved en proces der kaldes denitrifikation. En proces hvor bakterier i vandmættet jord kan bruge kvælstof (nitrat) til at ånde med, og således omdanner kvælstoffet til frit kvælstof i luften. En smuk tanke at skabe et biologisk rensningsanlæg og et funktionsdygtigt rensningsanlæg kræver oversvømmede engarealer, som eksempelvis Vorup Enge ved Randers.

Det danske landskab er en hårfin balance mellem natur og kultur. Vi ønsker en smuk natur, men samtidig har vi behov for at kultivere noget af naturen til fx afgrøder og bosætninger. Det ser ud til at »naturen er blevet gal« og det er gået ud og det kultiverede liv, men naturen har også selv lidt skade, hvor eksempelvis de ånære løvtræer er druknet.

Balancen mellem natur og kultur, natursyn, er interessant og kompliceret. I stat og kommune sidder der videnskabsfolk der er ansat til varetage borgernes interesser. »Med lov skal land bygges« - og det er glædeligt.

I arbejdet med at skabe en velfungerende Gudenå har videnskabsfolk, baseret på empirisk data, udarbejdet en hypotese (en foreløbig antagelse) for, hvordan Gudenåen skal vedligeholdes. Nedfældede love og regler skal imødekomme dette arbejde. I naturvidenskabeligt arbejde skal en hypotese på et tidspunkt bekræftes eller afkræftes.

Biologiske eksperimenter er vanskelige, fordi vi har med levende organismer at gøre. Variabelkontrol har stor betydning. Eksperimentet med oversvømmelserne ved Gudenåen er blevet forstyrret af to variable mere - vandremuslingerne og klimaforandringerne. Disse to parametre var ikke med i ligningen ved eksperimentets start, for 10-15 år siden.

Hvornår slutter eksperimentet?

Personligt er jeg ked af, at Gudenåen mister sin veldefinerede vandstrøm med en smuk mangfoldig natur. Der eksisterer dog andre opfattelser af natursyn. Men vis det reelt set opfattes som et problem med oversvømmelserne ved Gudenåen, så er jeg i disse »klima-tider« noget bekymret for handlekraften i dagens Danmark.

Første del af Jyske lov - landskabsloven: »Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme ret, da behøvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er jævngod at følge som sandheden, men hvor man er i tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven vise sandheden.«