Japansk kampkunst med far i hjertet

25-årige Elisabeth Søgaard Hvid fra Voel er nærmest opvokset i en dojo. Hendes far var nemlig med til at udbrede japansk kampkunst i Danmark, men i 2019 gik han bort, og det har nu sendt hende på sin egen rejse ind i ninjaernes kamptradition. Snart åbner hun dojo i Voel

16. juli 2020, 15.58

Ninjutsu handler ikke om styrke, men i langt højere grad om teknik. - Jeg har ingen kræfter. Jeg har en masse skavanker, som gør, at der er meget, jeg ikke kan. Jeg må for eksempel ikke lave rullefald, fordi jeg har en kronisk hjernerystelse. Jeg har nogle begrænsninger, men jeg kan stadig træne det her og holde mig selv i gang, fordi det kan justeres til alle, siger 25-årige Elisabeth Søgaard Hvid, der til daglig studerer til lærer i Silkeborg.

VOEL Det var et følelsesladet øjeblik, da 25-årige Elisabeth Søgaard Hvid fra Voel i sommeren 2019 stod foran indgangen til den japanske dojo for at møde sin stormester.

Japansk kampkunst var en stor passion for Elisabeths far, René Søgaard Hvid, og han var en af de få danskere, der i 1980’erne stod ...