Fakta i Hammel lukket efter rotte-visit

20 mand fra rengøringsfirma er i sving med at gøre butikken ren. Genåbner i morgen

11. juli 2019, 12.23

HAMMEL Fakta-butikken på Bane Allé midt i Hammel er lukket i dag.

Det skyldes, at der i aftes klokken 20.30 blev set et skadedyr, formentlig en rotte, i butikslokalet.

- Hele dagen i dag har vi haft skadedyrsbekæmper på med hunde, og det er konstateret, at dyret

ikke er i butikken. Det er formentlig er kommet ind via kælderen, og den er nu blevet lukket af, så dyret ikke kan komme ind igen, fortæller informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.

- Lige nu har vi et professionelt rengøringsfirma med 20 mand i gang med at gøre butikken ren. Kød, brød og grønt er blevet smidt ud, og der kommer friske varer, og så åbner vi igen i morgen til normal tid, siger Jens Juul.

sinn