
Ebba Kyed fortæller, at indsamlingen på Kjellerupegnen gik fint i år.
2 år siden
KJELLERUP Røde Kors-indsamlingen forleden gik fint på Kjellerupegnen. Det fortæller formand for Røde Kors i Kjellerup, Ebba Kyed.
I Kjellerup blev der samlet 28.000 kroner ind. Det er langt over en fjerdel af det samlede beløb i Silkeborg Kommune på 93.000 kroner.
Ebba Kyed fortæller, at indsamlingen er 30 procent højere end sidste år. Der var lidt flere indsamlere i år, og de samlede hver 1500 kroner ind i gennemsnit.
- Og det selvom det regnede meget. Det virkde som om vi fik lidt flere penge ind, fordi folk havde lidt ondt af os, siger Ebba Kyed.
Pengene fra indsamlingen går blandt andet direkte til Røde Kors’ nødhjælpsarbejde.