Stadigvæk på opdagelse i plejehjems-miljøet

Udgivet:17. august 2023, 10.15

Læsetid:1 minut

Roger Skyum. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Af Roger Skyum Karolinelundcentret i Gjern

1 måned siden

SPØRGSMÅL Som bruger af plejehjems-systemet har jeg det jo med at stille spørgsmål om ting, jeg ikke ved nok om, eller om ting jeg ikke helt har forstået endnu. Bare rolig. Jeg efterlyser ikke »personfølsomme oplysninger«. Kun det, som bør være offentligt tilgængeligt. Denne gang vil jeg gerne henvende mig til ansatte i administrationen samt til områdeledere og sektionsleder:

* Hvem fører samtaler med ansøgere til stillinger som centerleder?

* Hvem har ansættelseskompetencen?

* Har nogen af jer et overordnet ansvar i forhold til centerlederne?

* Har I »fingeren på pulsen«? Er I bekendt med hensigtmæssigheder og uhensigtmæssigheder i plejecentrenes dagligdag, og viderebringer I systematisk en eventuel viden til lokalpolitikerne ?

* Hvem har direkte indflydelse på personalenormering, ansættelse, videreuddannelse og fastholdelse af kompetent personale til den forestående samling og påståede styrkelse af plejen af demente?

Jeg tror bestemt, at I vil være velkomne til at svare her på Midtjyllands Avis’ debat-side.

Læs også
På opdagelse i plejehjemskulturen På opdagelse i plejehjemskulturen
Læs også
På opdagelse i plejehjemskulturen

Indlæser debat