Hurra for en bedre grødeskæring

Udgivet:10. april 2019, 12.07

Læsetid:1 minut

Foto: Martin Ballund

Af Per Bach-Pedersen Ansvej 12, Silkeborg

GUDENÅEN Hurra. Hurra. Så sker der endelig noget med grødeskæringen i Gudenå-løbet, tak for at vi nu får en sommer med tør søgrund, og som vil blive nydt i fulde drag. Også godt der bliver sat flere både ind i operationen, og at der er lavet kontrakt om grødeafskæringen, og hvordan den skal bortskaffes.

Men nu i er i gang, hvorfor så ikke prøve at kontakte Lemvig Kommune, der åbenbart havde en helt fantastisk skærebåd, der på få timer kunne rydde en hel sø.

Nu da vi har og får øget og god turisttrafik på vor gode nyasfalterede træksti, og trapperne fra Ansvej er nyrenoverede, synes jeg, igen jeg vil bede om bænke med affaldsstativer påsat, det vil, tror jeg, få mange til at bruge disse til affald og ikke mindst cigaretskod. Og mange borgere, både ældre med stok, og unge med barnevogn, vil nyde udsigten til vor flotte natur, ved at kunne sidde her.