
2 måneder siden
GRØNBÆK Søndag den 4. december om eftermiddagen kan man møde Aarhus Teaters Kor i Grønbæk Kirke; her giver koret julekoncert.
Aarhus Teaters kor er et blandet voksenkor med 23 sangere. Koret blev dannet i 2016 og holder til på Aarhus Teater og synger koncerter både i og udenfor huset. Koret synger alle genrer og arbejder derfor både med klassisk og rytmisk musik, musicals og lydcollager. Nogle i koret kommer med en klassisk baggrund, mens andre korsangere kommer med en rytmisk baggrund. Koret medvirker i udvalgte forestillinger på teatret.
Ved julekoncerten i Grønbæk kirke vil koret synge et festligt advents- og juleprogram samt satser fra forestillinger på teatret gennem tiden. Heriblandt korarrangementer af kendte juleklassikere, som ikke tidligere har været sunget udenfor teatret. Koret dirigeres af Ingeborg Højlund Dania.
Indlæser debat