Hos hvem skal jeg som veteran sætte mit kryds

Udgivet:13. november 2017, 12.25

Læsetid:1 minut

Af PER HJORTSHØJ FN-Veteran Gaza 1958-59 Lysbroparken 37, Silkeborg

6 år siden

VETERANER Kære byrådskandidat, du får mit kryds, hvis du lover at efterkomme følgende ønsker:

- Ved i en skriftlig invitation til de i Silkeborg Kommune ca. 500 registrerede Danske Veteraner, da at indbyde til et arrangement og dermed at højtidligholde flagdagen den. 5 september 2018.

- Samt at støtte oprettelsen af en veterancafe og ansættelse af en kompetent person som veterankoordinator, uagtet at der ikke er afsat penge dertil på det kommunale budget.

Et yderligere ønske måtte være,at du kontakter dine kolleger i Ikast Brande Kommune om efterfølgende.

En snarlig færdiggørelse af renoveringen og den uheldige placering af Kaj Munks Mindekors ved Hørbylunde Bakke,som henstår næsten gemt bag et autoværn.

Dette må også være i Silkeborg Kommunes interesse, idet det er tæt på kommunegrænsen, og man forbinder altid mindekorset på Hørbylunde Bakke med Silkeborg.