Dagens historier: Lars Larsens sidste fortælling om søvn

21. september 2019, 05.22

SILKEBORG Godmorgen og velkommen til lørdagens orientering om, hvad der sker på din digitale nyhedsavis i løbet af weekenden.

Nyt om Tollundmanden

En af Silkeborgs helt gamle herrer, Tollundmanden, runder næste år et skarpt hjørne, der knytter sig til dengang han blev fundet i en mose for mange år siden. Gode kræfter med tidligere borgmester Hanne Bæk Olsen er i gang med at forberede en særlig gestus for Tollundmanden. Læs mere senere i dag.

Lars Larsen om søvn

Inden Lars Larsen døde, nåede han at blive interviewet til en ny bog, der sætter fokus på, hvorfor halvdelen af alle danskere sover dårligt - ofte fordi hovedet er fyldt med bekymringerne. Midtjyllands Avis har fået lov til at bringe kapitlet med Lars Larsen, hvor han fortæller om, hvad han gjorde for at få en rolig nattesøvn.

Fokus på Fårvang

Det er også i dag, at vi bringer de første artikler fra vores rundtur i Fårvang. Fårvangs dagligvare-

butik er ved at genvinde sin status som omdrejnings-punkt og indkøbssted for byens borgere.

Sejr til SIF?

Søndag er der igen hjemmekamp på Jysk Park, hvor SIF skal jagte sæsonens første sejr. Om det sker kan du følge med i live her på sitet, hvis ikke du selv er at finde på stadion. Sportsredaktionen er også klar med reaktioner efter kampen. Og så er det jo onsdag i næste uge, at vi har »SIF Talk« i mediehuset på Papirfabrikken, hvor man kan komme og høre ledelsens betragtninger af indeværende sæson.