Midtjyske Meninger: At falde i snak

3. september 2020, 13.00

Foto: Martin Ballund

At falde i snak. Det er et godt gammelt udtryk, og noget jeg godt lide at gøre.

I vores corona-ferie syntes, konen at vi skulle en tur over grænsen og kombinere det med et besøg i Dronningens Køkkenhave i Gråsten.

Vi traskede igennem Gråstens Slotshave og gik over vejen og ind i køkkenhaven. Den var bare flot med alle typer af forskellige urter, flot adskilt med velplejet græs imellem bedende. Størrelsen var mindst som en stor fodboldbane.

Et par ansatte holdt kaffehvil i skyggen, og jeg kunne ikke dy mig for at stille et par spørgsmål. Vi faldt i snak, og de havde en fortælleglæde uden lige. De fortalte om Prins Henriks vandringer i haven med kurv under arm, mens han fandt urter og krydderier. Jeg kunne næsten se ham levende.

De fortalte også, at Prinsesse Benedikte havde været der i weekenden sammen med et par veninder. Det var der ingen folk, der tog notits af, hun fik lov at gå i fred med sit ærinde.

Jeg spurgte om det var tilladt at plukke en ært. Svaret var klart nej, det var jo kongelig ejendom. Øv tænkte jeg og spillede lidt ked af det. »Så tag kun en enkelt«, smilede den ene af de ansatte sødt til mig.

Vi vandrede rundt og kikkede jordbær og brombær og alskens andre planter, og vups lå der en ært i min lomme.

I den tilstødende kiosk købte vi en is og en sodavand, som vi nød fra et lille cafébord, mens vi kikkede ud over haven. Et ældre ægtepar nærmede sig søgende vores bord. Jeg spurgte, om det var deres stol, jeg havde taget. Han svarede med et smil, »Nåj, så ha’ a da sittet å den« på klingende sønderjysk.

Dem faldt vi også i snak med. De var (som jeg) royale og stolte af kongefamilien. Hans brorsøns drenge havde spillet double tennis på de kongelige baner med Prins Henrik. Efter kampen bød Prins Henrik drengene på en kold drik på Gråstens Slotsterrasse.

Ved det fjerneste terrassebord sad en dame og læste avis. Damen sænkede avisen, kikkede, smilede venligt og førte avisen tilbage og læste videre.

»Du kå trow de war imponeret«, sagde han, det var nemlig Dronning Magrethe.

Vi forlod haven samtidig. Ved udgangen kunne jeg ikke nære mig, og viste konen min ært. »Tror du jeg har den med fra Bryrup«, spurgte jeg.

»Nej« svarede hun, - »og a har tow i a task«.

Og sådan gik vi gladere fra hinanden, med et godt minde om Dronningens Køkkenhave og sjove oplevelser, bare fordi »vi faldt i snak«.