SIF-talenter vandt finale i jysk pokalturnering

29. juni 2020, 10.36

Oscar Fuglsang var med til at vinde finalen, der blev spillet i Skive. Foto: Martin Ballund

Fodbold Silkeborg IFs U19-hold måtte se ligasæsonen slutte før tid på grund af coronakrisen, men til gengæld nåede spillerne på holdet at løfte en pokal før sommerferien.

I weekenden spillede klubben nemlig finale i den jyske pokalturnering, og her kunne Silkeborg IF glæde sig over en 2-1-sejr over Thisted, fra den tredjebedste U19-række.

Med på SIF-holdet var talenterne Oscar Fuglsang, Anders Dahl og Niclas Holm Pedersen, der alle har snuset til superligatruppen. Sidstnævnte har dog kæmpet en del med skader i denne sæson.

Finalen var blot den anden kamp i turneringen for SIF-drengene.

I efteråret vandt holdet med 4-0 over FC Djursland, og både i kvartfinalen og semifinalen sejrede SIF uden kamp. Helligsø