Solid forskning og stort flertalskonsensus dokumenterer at arterne er truet

25. november 2021, 12.03

Sortplettet blåfugl. Maculinea arion. Den er kritisk truede (CR) og har således ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur. Findes nu kun på en lokalitet, hvor den tidligere var kendt fra cirka 50 lokaliteter i Danmark. 12 dagsommerfugle er uddøde i Danmark og yderligere 14 er truede.Foto: Peder Størup

BIODIVERSITET Der har været en del debatindlæg om natur på det seneste, hvoraf nogle rummer en række faktuelle fejl eller vildledninger om rødlisten og vores naturs tilstand. Jeg vil kort forsøge at redegøre for, hvordan det reelt forholder sig.

PÅSTAND. Det hævdes, at naturen ikke er truet! Det passer dog ikke. Indberetningerne til EU, Novana-overvågningen og den Danske Rødliste viser alle en dansk natur i en meget presset tilstand! 1844 arter er fortsat truede jf. rødlisten, og derudover er 568 i kategorien næsten truet, da de er i fare for at ende som truede, hvis vi ikke handler på de trusler, de er udsat for. Stort set alle vores naturtyper er i en tilstand, hvor de gradvist forringes. I forskerterm betyder det, at de er i ugunstig bevaringsstatus, når tilstanden indrapporteres til EU.

De få lyspunkter er, at fx rovfugle, gæs og hjortevildt er i fremgang, hvilket kan tilskrives ændret jagt, og at det, de æder, findes i rigelige mængder på landmandens marker.

Desværre er det en meget lille procentdel af vore vilde arter, der har landbrugsafgrøder som fødegrundlag. Stort set alle de andre arter har brug for hel eller halvvild natur for at trives. Det er ikke en overraskelse, da de alle har deres oprindelse i vild natur før menneskets påvirkning.

Det afspejler rødlistetallene, som viser, at af de truede og næsten truede arter er der stadigvæk en målbar tilbagegang. Når tallet ikke er steget markant, skyldes det ikke, at problemet er mindre, men at Danmark ved sidste opgørelse i 2010 allerede havde en høj andel af truede arter. Det, at man kan måle en fortsat tilbagegang på så kort tid, er i sig selv bekymrende. For resten af de 1.638 rødliste-vurderede arter har man ikke data nok til videnskabelige konklusioner, hvilket i sig selv er bekymrende, da det kan betyde, at vi mister arter, vi ikke var klar over var kritisk truede. I Danmark er 386 arter vurderet uddøde, heraf er de 12 dagsommerfugle.

Indberetningerne til EU, Novana-overvågningen og den Danske Rødliste viser alle en dansk natur i en meget presset tilstand! 1844 arter er fortsat truede jf. rødlisten, og derudover er 568 i kategorien næsten truet

Peder Størup

PÅSTAND. Det hævdes, at der kommer flere arter til landet end der forsvinder! Det er korrekt, men de arter, der kommer til, er generelt vidt udbredte og almindelige arter i Europa, mens de arter, der forsvinder, er specialiserede arter, som har brug for vild natur, og derfor går de tilbage i takt med, at deres levesteder forsvinder eller forringes.

Det svarer til, at Statens Museum for Kunst skiftede deres fineste kunstsamling ud med billeder fra Ikea med et argument om, at det var uproblematisk, da det gav en større samling.

Misforholdet opstår også ved, at det er meget let at registrere en ny art i landet, da der reelt kun skal én registrering til, for at listen forøges. Modsat vil der ofte gå årtier uden nye fund af eksisterende arter, før de føjes til listen over uddøde eller truede arter. Det er som at finde en nål i en høstak, eller at lede efter en nål, som ikke længere findes.

Nogle påstår at klimaforandringerne ikke er menneskabte, og nu er der så kommet påstande om, at rødlisten er vildledende, og naturen er i fremgang. Bevæggrundene er forskellige, men bunder ofte i personlige eller økonomiske interesser- og det er jo helt fair at mene noget andet.

Men solid forskning og stort flertalskonsensus dokumenterer, at arterne er truet - at naturens fundament er voldsomt forvitret, ligesom forskning viser, at klimaforandringerne er menneskeskabte - det bør ingen af avisernes læsere tvivle på, uanset hvor i debatten, man står.

Og ingen bør tvivle på, at naturen har brug for mere plads og bedre beskyttelse, og at det er særligt vigtigt at sætte ind der, hvor arterne allerede lever, hvis vi ønsker at give en artsrig natur videre til kommende generationer.

Indlæser debat