Newzealandsk is er et hit i Gjern

Par har åbnet hobby-iscafé i deres tidligere cykelskur på Egholmvej

18. maj 2019, 11.00

Ismaskinen har parret Agnes Klit Engemann og Tom Ellegaard med noget besvær fået importeret fra New Zealand for at lave de helt specielle »real fruit icecream«. Her bliver isen lavet, mens kunden ser på, og dermed bliver det en helt frisk frugtis, der bliver serveret. Foto: Bjarne Gregersen

GJERN Inspirationen kommer fra den anden side af jordkloden, men sommeren igennem kan man hver weekend få sig en »Real fruit icecream« hos Isfarmen på Egholmvej i Gjern.

- Sidste weekend var vores åbningsweekend, og det blev en overvældende succes med masser af kunder. Prisen var dog her også ekstraordinært lav, så vi er spændte på, om interessen holder nu, hvor vi har hævet prisen for en is lidt. Fortsat er det dog den samme lækre, gode økologiske is med dejlige økologiske bær, vi sælger, siger Agnes Klit Engemann, der sammen med sin mand, Tom Ellegaard, har indrettet en hyggelig is-café i et tidligere cykelskur ved deres hjem på Egholmvej i Gjern lige ved foden af Gjern Bakker.

Newzealandsk drøm...