Virklund-pige underholder på plejecenter

19. oktober 2019, 08.47

Maja Kjær Jacobsen spiller på Virklund Plejecenter 31. oktober.

VIRKLUND Maja Kjær Jacobsen, der er opvokset i Virklund, underholder i Cafeen på Virklund Plejecenter den 31. oktober, hvor hun vil spille violin og synge.

Musikken og sangene har rødder i Midtjylland og er hovedsageligt efter spillemændende Anders »Top« fra Kragelund og lærer Frank fra Engesvang. Der er også musik fra sangeren og historiefortælleren Chresten Sørensen Thomaskjær, som var fra Virk-lund. Maja synger nogle af sangene på midtjysk dialekt.

Hun er uddannet folkemusiker på Syddansk Musikkonservatorium i Odense og har en international karriere med turnéer i USA, Canada, Europa og Australien med bandet Fru Skagerrak.

Derudover har hun også udgivet »Nodebog efter Kristen Jensen & Anders »Top« Andersen« i maj 2019.