SIF åbner sæsonen i Helsingør

Silkeborg IF skal møde FC Helsingør på udebane i første runde, mens Skive IK bliver modstanderen i sæsonens første hjemmekamp

28. juli 2020, 15.23

Jeppe Okkels (t.h.) og SIF møder FC Helsingør på udebane i den første kamp i 1. division. Foto: Jakob Stigsen Andersen

FODBOLD Silkeborg IF åbner den nye sæson i 1. division på udebane mod FC Helsingør, som er tilbage i landets næstbedste række efter en enkelt sæson i 2. division.

Det fremgår af det netop offentliggjorte kampprogram for den kommende sæson, hvor de endelige spilletidspunkter for de første runder endnu ikke er fastlagt.

Via datoplanen fra Dansk Boldspil-Union (DBU) kan man dog se, at 1. division indledes i dagene omkring weekenden 12.-13. september.

SIF spiller sæsonens første hjemmekamp i den efterfølgende runde, hvor Skive IK gæster Jysk Park, og allerede i tredje runde er der lagt op til et potentielt topbrag i rækken, når superliganedrykkerne fra Esbjerg kommer på besøg.

Silkeborg IF forventer, at datoerne for de første seks runder bliver offentliggjort i slutningen af denne uge.

Hele kampprogrammet for grundspillet følger her:

Runde 1: FC Helsingør - Silkeborg IF

Runde 2: Silkeborg IF – Skive

Runde 3: Silkeborg IF – Esbjerg

Runde 4: FC Fredericia – Silkeborg IF

Runde 5: Kolding IF – Silkeborg IF

Runde 6: Silkeborg IF – Hobro

Runde 7: Hvidovre – Silkeborg IF

Runde 8: Silkeborg IF – Viborg FF

Runde 9: Fremad Amager – Silkeborg IF

Runde 10: Silkeborg IF – Vendsyssel

Runde 11: HB Køge – Silkeborg IF

Runde 12: Silkeborg IF – FC Helsingør

Runde 13: Viborg FF – Silkeborg IF

Runde 14: Vendsyssel – Silkeborg IF

Runde 15: Silkeborg IF – FC Fredericia

Runde 16: Skive – Silkeborg IF

Runde 17: Silkeborg IF – Hvidovre IF

Runde 18: Silkeborg IF – Kolding IF

Runde 19: Esbjerg fB – Silkeborg IF

Runde 20: Silkeborg IF – HB Køge

Runde 21: Hobro – Silkeborg IF

Runde 22: Silkeborg IF – Fremad Amager