70 års fødselsdag i Ulstrup

4. maj 2018, 11.35

Freddy Thomsen, Amstrup Bakker 71, Ulstrup, fylder 70 år fredag den 4. maj.

Freddy Thomsen er født i Aarhus, men havde sin opvækst og ungdom i Randers, indtil han i 1976 flyttede til Ulstrup sammen med sin kone Sonja.

Freddy Thomsen arbejdede i mange år hos Randersbøren A/S, hvor han både var bogholder og økonomichef. I 1990 blev han forretningsfører i Vorup Boligforening. I 2001 blev han forretningsfører for Fælleskontoret, som admisterede 2500 lejeboliger på Randersegnen.

I dag er Freddy Thomsen, som i 2014 skrev om sine erindringer i bogen Freddys Flashbacks, folkepensionist.