Midtjyske Meninger: Det vigtige foreningsliv

Udgivet:14. marts 2022, 10.57

Læsetid:2 minutter

Af Inger Christensen Virklund

Det er forår. Det er tid for generalforsamlinger og gymnastikopvisninger over hele landet.

Jeg husker tydeligt forårsopvisningen i Yding Skole. Jeg var højest og skulle af den grund gå bagerst. Med blåfrosne bare ben gik vi i takt ind i salen iført mørkeblå gymnastikdragter. Jeg tror, det var »Prins Jørgens march«, der ledsagede gymnasterne.

Langt sjovere og mere festligt var det i går: Der var forårsopvisning i Virklundhallen. Som farmor til en af deltagerne var jeg selvfølgelig klar og parat, da dørene blev åbnet. Vi havde glædet os. Det havde bedsteforældrene fra Esbjerg også. Af samme grund var de ankommet dagen før. Vi skulle jo være klar til at indtage de bedste pladser. Det gik fint. Carl havde - ligesom sine holdkammerater - valgt at tage mor med til gulvøvelserne. Jeg var vist ikke den eneste af tilskuerne, der havde en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. Rørende er det at se sit lille barnebarn på halvandet år blive leget ind i foreningslivet, som for mange er en stor del af det at være dansk.

Lige nu står vi over for, ja nærmest midt i, at skulle modtage ukrainske flygtninge. En del er allerede ankommet og her i Silkeborg og omegn har mange familier tilbudt deres hjælp og støtte med privat indkvartering. I Ry står der ledige fabriksbygninger, der blot trænger til lidt indvendige forandringer for dermed at kunne huse op til 80 personer. Brugsforeningen Tryg står bag tilbuddet og ideen, som kan realiseres på kort tid.

Midtjyllands Avis omtalte i lørdags en ukrainsk mor med to børn som bad om ophold her i Silkeborg. Hun fik hverken hjælp af politi eller kommune. Hun følte sig nødsaget til at køre til Tyskland, hvor hjælpen er organiseret og koordineret. Lad os håbe, at de kommunale myndigheder har lært af dén historie og har beredskabet i orden, hvis/ når behovet opstår igen.

Foreningslivet er en god måde at sige flygtningene velkommen på. Lad os få gang i noget håndbold og fodbold: Her behøves ikke så meget sprog, her kan børn og unge og såmænd også de unge mødre mærke fællesskab, sammenhold og ligeværdighed og måske få knyttet venskaber, der kan gøre vejen for den ukendte og uvisse fremtid lidt lettere. Lad os få fat i sangforeningerne rundt omkring: Sangen løser op for meget og gennem fællessangen styrkes fællesskabet også.

Så derfor, kære deltagere i de kommende generalforsamlinger: Ikke noget med at gå ud at tisse, når der skal vælges frivillige ledere eller besættes andre poster i jeres forening!

Indlæser debat