Mulig SIF-modstander: Helsinki tog første stik mod slovenere

Meget tyder på, at finske HJK Helsinki bliver modstanderen for Silkeborg IF i playoffrunden til Europa League

Udgivet:05. august 2022, 06.48

Læsetid:Under 1 minut

SIF kan så småt begynde at indstille sig på en tur til Finland. Foto: Martin Ballund

Michael Helligsø
Sportsjournalist| mih@midtjyllandsavis.dk

FODBOLD Silkeborg IF kan efterhånden begynde at forberede sig på en tur til Finland om to uger.

Torsdag aften blev første kamp spillet mellem slovenske Maribor og HJK Helsinki i Europa League-kvalifikationen, og her endte det med udesejr på 0-2 til det finske mandskab.

Dermed må HJK Helsinki siges at have et fremragende udgangspunkt før returkampen på hjemmebane i næste uge.

Finnerne kom foran kort efter pausen, da David Browne scorede med venstrebenet, og midt i anden halvleg øgede Bojan Radulovic føringen til slutresultatet 0-2.

Den tidligere SIF-spiller Gregor Sikosek spillede alle 90 minutter og bar anførerbindet for Maribor.

Indlæser debat