På opdagelse i plejehjemskulturen

Af Roger Skyum Karolinelundcentret i Gjern

INDFLYDELSE Jeg indrømmer blankt, at der er befolkningsgrupper, der har krav på mindst lige så megen bevågenhed som den gruppe, jeg tilhører. Tænk blot på de usle forhold i psykiatrien. Men jeg tilhører en befolkningsgruppe af 80-årige og derover på et godt stykke over 270.000, et tal som vil vokse kraftigt i de kommende år. Vi gør sjældent noget væsen af os, dertil er vore kræfter blevet for små. »Ældresagen« er guld værd for seniorer, har indflydelse, men betyder nok mest for dem, der stadig kan leve et aktivt liv i vante omgivelser. Hvilken indflydelse har vi plejehjemsbeboere for eksempel haft på en beslutning, som fyldte det meste af forsiden på fredagens avis?

Besparelser: Silkeborgs ældste plejehjem står til lukning

Det sidste års tid har jeg som nysgerrig kombineret plejehjemsbeboer og pårørende været på opdagelsesrejse. Jeg har hverken studeret inuitter, aboriginere eller indianere, men simpelthen i dagligdagen oplevet den danske plejehjemskultur. Det er spændende, forbavsende, undertiden opløftende og undertiden forstemmende.

Jeg er så heldig at være i kontakt med næsten hele »hierakiet«, hvor der hersker en klar rangorden hvad angår indflydelse:

Landspolitikere

lokalpolitikere

administrationen

plejecenterledere

sygeplejersker

assistenter

sosu-hjælpere

vikarer

pårørende

beboere

Ja, vi er nederst i bunken, selvom nogle gerne tilslører det med smukke formuleringer som: Vi har fokus på at understøtte borgerne i at leve »Det Gode Hverdagsliv«, og vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers levede liv.

Mens nogle sikkert finder sig godt tilpas i systemet, føler mange sig klemte af forventninger og krav både fra oven og fra neden. »Sådan er det bare«, siger de. Men behøver det at være sådan? Lad mig begynde med at spørge vore lokale politikere. I beklager med nydelige ord, at I må leve med beslutninger, som I ikke har indflydelse på. Har I sammen med kolleger i hele landet lagt optimalt pres på regering og folketing, for eksempel gennem Kommunernes Landsforening? Når et »kasseeftersyn« har vist rigeligt med statsmidler, er det så ikke lidt paradoksalt, at I ser jer nødsagede til at lukke nogle livsforlængende aktiviteter. Er det muligt at øremærke penge til disse? Ja, jeg spørger bare, for jeg er ny i branchen og kender ikke alle sammenhænge.