Verdensshow gæster Silkeborg til maj

Der er mulighed for at opleve gymnastik i verdensklasse, når udvalgte gymnaster kommer på besøg

Udgivet:02. april 2019, 08.22

Læsetid:Under 1 minut

Med på holdet er blandt andet Johanne Hessellund, som repræsenterer DGI Midtjylland. Hun ses her ved et show på en militærbase i Bogotá i Colombia. - Jysk Arena er min hjemmebane på Danmarksturnéen, og det bliver uden tvivl en stor oplevelse at gå på gulvet som en del af DGI Verdensholdet med venner og familie tilskuerpladserne, siger Johanne Hessellund.

SILKEBORG 28 af Danmarks dygtigste gymnaster indtager Jysk Arena den 8. maj.

Det sker, når verdensholdet i gymnastik gæster Silkeborg med showet »Namuh«.

Holdet er i april og maj rundt i hele landet med showet, der er en gymnastisk fortælling om livet, om gruppedynamikker og om at finde balancen mellem individets frihed og fællesskabets krav. Alt sammen fortalt gennem dans, spring og rytmisk gymnastik af højeste kaliber.