Opdateret: Ny SIFer har fået svar på scanning

Milan Massop fik et vrid i knæet og skal gennem flere undersøgelser, men det ligner ikke umiddelbart en alvorlig skade

9. august 2019, 12.54

Milan Massop ved endnu ikke, hvor lang pause han må holde. Foto: Jakob Stigsen Andersen

FODBOLD Den nye SIF-spiller Milan Massop kæmper hårdt for at komme tilbage i topform efter skiftet til Silkeborg, men ved fredagens træning var forsvarsspilleren uheldig.

I en nærkamp fik han et slag på knæet, der tilsyneladende også fik et vrid, og hollænderen humpede fra banen sammen med fysioterapeut Michael Larsen.

Milan Massop fik efterfølgende scannet knæet på Silkeborg Sygehus, og umiddelbart ligner det en mindre skade.

- Milan skal undersøges yderligere lørdag, så han er ikke spillerklar til søndag. Men vi forventer, at det er en mindre ting, siger

cheftræner Kent Nielsen.