Regionshospitalet: Et evigt jagttrofæ for politikere og administration?

Af Erik Kristensen Silkeborg

SYGEHUSET På savannen vælger rovdyrene det svage bytte, det gør man også på »hospitalssavannen«. Er hospitalet svagt? Ikke fagligt, hvilket en række hædersbevisninger dokumenterer, men svagt politisk/økonomisk.

Etablering af superhospitalet i Gødstrup udløste frygten for en reduktion af Viborg. Man var jo ikke vidende om, at Gødstrup ville udvikle sig til en funktionel og økonomisk katastrofe. Viborgs patientvolumen skulle sikres via en nedgradering af Silkeborg.

Daværende regionsrådsmedlem Bente Nielsen (SF) fra Silkeborg havde politisk tyngde og støttede hospitalets sag. Hun var en forudsætning for den daværende socialdemokratiske regionsrådsformands valg. Han fik så den åbenbaring (frivilligt?), at hospitalet skulle være et »Center of Excellence«, et ikke veldefineret internationalt modebegreb i hospitalsdebatten.

Den efterfølgende faglige succes, trods politisk modstand, skyldes Ulrich Fredberg (Diagnostisk Center) og nu afdøde ortopædkirurg Søren Mikkelsen (Center for Planlagt Kirurgi). Det høje faglige niveau blev ikke belønnet økonomisk (investeringsplan 2019 -2027 gav Silkeborg nul kroner).

I 2011 blev regionens reelle hensigter afsløret, idet den daværende koncerndirektør på et offentligt møde oplyste, at der ikke skulle bygges i Silkeborg (gavlbyggeriet var på dette tidspunkt vedtaget). Samtidigt stod det klart, at der herskede en syg ledelseskultur. Da Anders Kühnau tiltrådte, eskalerede den syge ledelseskultur, hvor politiske svinestreger forhindrede Ulrich Fredberg i at få plads i hospitalsudvalget og efterfølgende hans afskedigelse. Samtidigt har der næppe i nyere hospitalshistorie været så mange skandaler (cancer-, amputations-, lavdosis CT-, mammografi og pædiatrisagerne i Viborg, whistleblowersagen, flugt fra direktion, urimelige fyringer af hospitalsledelser, brug af ca. 15 millioner kroner til fratrædelser (afskedigelser)).

De økonomiske problemer skyldes blandt andet, at regionerne under Kühnaus ledelse har forhandlet en dårlig aftale med regeringen. Fadæsen søges bortforklaret med medicinudgifter og inflation. Velkendte elementer som burde være medtaget i forhandlingerne. Økonomien har ikke overraskende givet anledning til, at funktionerne på hospitalet igen skal yderligere reduceres og de facto, at hospitalet funktionelt nedlægges.

Det er prisværdigt, at Ulrich Fredberg sammen med blandt andet to tidligere borgmestre i Silkeborg har henvendt sig til sundhedsministeren med ønsket om, at staten overtager hospitalet og gør det til et nationalt innovationscenter.

Vedtagelse af den foreliggende spareplan vil med stor sandsynlighed medføre, at der om 10 til 15 år ikke vil være nogen funktion i Silkeborg.

Med en sarkastisk betragtning så må Kühnau dog takkes for, at hans politiske ledelse har slået det sidste søm i regionernes kiste. Region Midtjylland har været en medvirkende årsag til regeringens nedsættelse af en Sundhedsstrukturkommission.