112

Våde veje: 20-årig bilist rullede rundt i det glatte føre

23. maj 2020, 08.26

SORRING En 20-årig bilist mistede fredag aften cirka klokken 18.35 herredømmet over sin personbil, da han kørte gennem en kurve på Johannes Jensens Vej øst for Sorring og Toustrup.

Vagtlederen hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at bilen rullede rundt et par gange, inden den endte på hovedet i vejsiden.

Det gik dog ikke værre, end at den 20-årige bilist selv kunne kravle ud af bilen igen, inden han blev tilstendt af redningspersonale.

Der faldt en hel del regn i løbet af fredagen på de midt- og vestjyske veje. I Silkeborg-området faldt der over 10 millimeter regn.