Læserklubben tager til Alaska

Helt unik rejse med dansk rejseleder til en verden af natur og dyreoplevelser. Tag på drømmerejse til Alaska 17.-29. maj

25. august 2019, 08.00

I Alaska findes der mere end 100.000 gletsjere og tre millioner søer. Der er områder, som har sollys døgnet rundt, og områder, som har mørke hele døgnet.

Bjørne på skovtur, hvaler, der lystigt hilser på os, når vi svæver over dem i vandflyver, en majestætisk hvidhovedet havørn, søpapegøjer, pukkelhvaler, søløver, spækhuggere, havoddere og flere millioner søer.

Vi er i Alaska - et drømmerige for naturelskeren.

Alaska er USA’s største delstat med et ret beskedent indbyggertal, så her er plads til, at den betagende vilde natur kan brede sig, og det gør den.

Alaska er speciel på mange måder, blandt andet grænser den ikke op til andre af USA’s delstater, men til Canada. Amerikanerne købte den af russerne, men Trump har ikke haft en finger med i spillet, for det var allerede i 1867. Alaska blev dog først i 1959 officielt USA’s 49. delstat.

Guldfeberen

Guldfeberen har også raset her, som flere andre steder i slutningen af 1800-tallet. Det medførte en befolkningstilvækst på omkring 30.000 og har været med til at forme staten på mange måder.

Velkommen til en afsides del af verden, hvor livet er tilpasset de store vidder og de barske skift i klimaet. Velkommen til Alaska.

En lille gruppe

Rejsen, der er helt unik og ikke findes andre steder på markedet, er lavet som en minigruppe, hvor der er maksimalt 10 deltagere og en rejseleder, som også er chauffør.

Rejselederen er med hele vejen hjemmefra.

At man ikke er flere personer i gruppen giver utrolig stor fleksibilitet, og man kan nå en hel del mere end hvis man er 25 personer på farten.

Rejseformen kræver til gengæld, at man er rimelig social anlagt og godt gående, for vi er sammen det meste af tiden og finder gerne på svinkeærinder undervejs ud over det fastlagte program.

Mødes inden

Deltagerne inviteres til et informationsmøde i god tid før afrejsen. Ud over gennemgang af praktiske informationer, er der naturligvis mulighed for at hilse på de øvrige deltagere.

Selvom Alaska umiddelbart virker langt væk, så er flyvetiden fra Keflavik på Island til Anchorage kun syv timer, og dermed er den effektive tid i fly cirka 10 timer.

Vi kører med tog til Københavns Lufthavn, hvor vi mødes med rejselederen - og fortsætter herefter vores rejse sammen mod eventyrlige oplevelser.

Det store og udførlige rejseprogram kan du se på www.læserklubben.dk - oversøiske rejser.

Hvad er prisen?

Prisen er 31.995 kroner per person i dobbeltværelse.

Følgende er inkluderet:

Togbillet Jylland-København t/r

Fly København - Anchorage t/r

Dansk rejseleder/chauffør på hele rejsen

Overnatninger på turistklasse hoteller/moteller

Morgenmad dagligt

Vandfly- en oplevelse over Anchorage

Bustur i Anchorage

Entré, Navtive Heritage Center

Entré Anchorage Museum

Entré Eklutna Historical Park

Frokost i Talkeeetna

Entré og bustur i Denali National Park

Frokost, madpakke ved Toklat River I Denali

Frokost hos Meiers Lake House

Sejltur på Chena floden med hjuldamper

Aftensmad i Pioneer Park

Alle gebyrer til nationalparker

Sejltur med frokost i Kenai Fjords National Park

Vinsmagning på Bear Creek Winery

En genstand på Salty Dawg Saloon

Lufthavnskatter, afgifter og brændstoftillæg

Tilmelding til Læserklubben.

I Alaska findes der mere end 100.000 gletsjere og tre millioner søer. Der er områder, som har sollys døgnet rundt, og områder, som har mørke hele døgnet.
Vi har mulighed for at se Alaskas »Big Five«, hvilket dækker over: Elge, grizzly bjørne, rensdyr, bjerggeder og ulve.
Ualmindelig sød at skue - mest på afstand. OurWorld-Læserklubben
Stor sandsynlighed for at se den smukke hvidhovedet ørn, når vi tager på sejltur med Major Marine i Kenai Fjords National Park.
Et smukt og bestemt ikke ualmindeligt syn i Alaska. OurWorld - Læserklubben