Dagens historier: Rygter om et skævt tårn og Mona-Lisa på svindlerjagt

22. oktober 2019, 05.52

SILKEBORG Godmorgen og velkommen til et udpluk af dagens historier i Midtjyllands Avis og på netudgaven.

Rygter om skævt Papirtårn

Der har floreret tiltagende rygter om, at det nye Papirtårn er bygget skævt. Det gav anledning til en del bekymring. Ikke mindst for nogle af dem, som allerede har købt en lejlighed. Men bare rolig. Der er en byggeteknisk forklaring på sagen. Den bringer vi i dag.

Jagter svindlere

Vi har også i dagens avis talt med Mona-Lisa Schnell, der blev færdiguddannet på Erhvervsakademi Dania i Silkeborg sidst i januar og startede 1. februar ved banken Lunar Way i Aarhus.

Hun er mor til tre og Danmarks yngste AML-specialist. Det er en, der leder efter tegn på hvidvask. Hun løfter lidt af sløret for, hvordan hun arbejder i dagens avis.

Transport og klima

I vores klimaserie sætter vi i denne uge fokus på transport.

Elbusser kommer ikke til Silkeborg foreløbigt. Det oplyser formanden for plan- og vejudvalget, Hans Okholm (SF), der hæfter sig ved, at bybusserne i Silkeborg allerede er CO2-neutrale. Men hvordan kan vi så forbedre klimavenligheden på transport? Vi undersøger og giver svar.

Tip os

Hvis du har ideer til vores klima-serie, er du velkommen til at kontakte redaktionen på silkeborg@midtjyllandsavis.dk. Hvor kan vi lokalt gøre det bedre for klimaet og kender du til gode eksempler på mennesker, der gør en klimaforskel. Vi hører gerne fra dig!