Knud Erik vil gerne holde øje med Michael: Drewsen skal hjem

Udgivet:13. juni 2022, 12.30

Læsetid:1 minut

Kent Madsen, Per Laustsen og Knud Erik Bang har planer med Avis Torvet. Foto: Jakob Stigsen Andersen

Af Knud Erik Bang Papirfabrikken 76 E, 8600 Silkeborg

FLYTNING Nu skal Drewsen flytte igen. Det ender med, at han bliver mere kendt som den Flyttede Drewsen end som byens største profil. Jeg kan næsten høre ham sige: »Skal jeg nu flytte igen? Og denne gang vil de have mig hen på pladsen med alle striberne. Skal jeg så have striber på tøjet - og på hatten? Hvorfor kan jeg ikke få et blivende sted for eksempel på Avistorvet, som så kunne hedde Drewsens Plads?«

Drewsen vil hjem! Han skal stå mellem sine egne, gamle bygninger, hvor han kan se Kedelhuset og Turbinehuset, hvor han kan se Midtjyllands Avis’ domicil og Hotel Radisson. Alle sammen smukke og gamle bygninger fra dengang det hele var Drewsens og papirarbejdernes domæne.

Læs også
<span>Drewsen må igen på flyttevognen:</span> Studenter danser på Bindslevs Plads <span>Drewsen må igen på flyttevognen:</span> Studenter danser på Bindslevs Plads
Læs også:
Drewsen må igen på flyttevognen: Studenter danser på Bindslevs Plads

Her er der rigtig god plads til Drewsen, og til at studenterne kan danse lige så flot, som de gjorde i perioden fra 2015 til 2017.

Her kan forældre og bedsteforældre få en fadøl og en kop kaffe og en frokost. Og her kan de sidde i sol og skygge. Her er der også plads til studentervognene. I det hele taget er man ikke i vejen for nogen eller noget.

Alle, der så den meget flotte Drewsen-musical sidste år i oktober, har hørt replikskiftet: »Hvor er fabrikanten? Han er på fabrikken - han er altid på fabrikken!«

Hvis han får sit blivende sted på Avistorvet/Drewsens Plads, så kan man nu igen sige:

»Han er på fabrikken, han er kommet hjem til Silkeborgs gamle og nye bydel. Drewsen er kommet hjem!«

Læs også
<span>Gang i debatten:</span> Der er mange meninger om »Tour de Drewsen« <span>Gang i debatten:</span> Der er mange meninger om »Tour de Drewsen«
Læs også:
Gang i debatten: Der er mange meninger om »Tour de Drewsen«

Indlæser debat