Byudviklingen er vel en debat værd

1. juli 2019, 12.53

Foto: Martin Ballund

BYUDVIKLING I en kronik i fredagens MJA beskæftiger Jørn Rye Rasmussen sig med foreningen Skøn på Silkeborg, og han gør sig, nok utilsigtet, fortjent til en kommentar fra foreningen.

Det er blot tre måneder siden, at nogle engagerede mennesker startede Skøn på Silkeborg. Ideen var at sætte fokus på nogle aspekter ved Silkeborgs udvikling, vi syntes fortjente en bred debat.

Vi er bekymrede over, at mantraet om 105.000 indbyggere i kommunen tilsyneladende bevirker en bygning af store boligområder, hvor mængde og antal synes at være afgørende. Vi savner mangfoldighed. Der er i sig selv intet i vejen med rækkehuse, men hundredevis af de samme, så langt øjet rækker og gentaget igen og igen, må kunne gøres bedre. Vi kan jo ikke fjerne dem, der står der, men skal det fortsætte sådan? Det er vel en debat værd.

Vi er bekymrede over en endeløs række af dispensationer fra såvel kommune- som lokalplaner, hvoraf mange synes at have til formål at tilgodese ejendomsudviklerne på bekostning af borgerne. Det er vel en debat værd.

Vi savner en grund til, at der på Fredensgade i Silkeborg bymidte skal placeres et højhus på op til 23 etager.

Det er næppe småbørnsfamilier, der kommer til at bo i højhuset, så skal vi gætte på, at de 15 - 18 etager, det kommer til at rage op over såvel bymidte som kirke, kommer til at rumme max. 125 beboere. Er det værd at ofre Silkeborgs profil og identitet, for at klemme 125 indbyggere ind i midtbyen, med de mange ulemper et højhus på det sted vil give? Er det bare et prestigebyggeri for byrådet eller måske en entreprenør, der skal have fyldt kassen op? Uanset grunden er det vel en debat værd.

Og endelig er vi bekymrede over at bevaringsværdige - og ofte for byen karakteristiske ejendomme - rives ned, for at blive erstattet af punkthuse. Vi savner en overordnet politik på området.

Reaktionerne på initiativet er ikke udeblevet, men desværre handler mange af de kritiske om, at foreningen er for folk med gråt hår, en forening for brokkehoveder, en samling af folk der ikke ved, hvad de vil, af folk som vil afvikle byen, eller skrue tiden tilbage til dengang Drewsen levede. I al fredsommelighed savner vi lidt den konstruktive kritik.

Og dermed er vi tilbage ved Jørn Rye Rasmussens kronik.

Han oplyser, at han var til debatmødet om byudviklingen, men følte han var til to møder. Det første meget interessant, mens den anden del var uinteressant. For at understrege sin skarpe analyse oplyser han, at den uinteressante del blev indledt af to ældre herrer (hvad det så har med sagen at gøre). Han bruger derefter 90% af sin kronik til at beskæftige sig med den del, han syntes var uinteressant og 10% på den del, han syntes var interessant.

Hvis formålet med kronikken har været at bidrage konstruktivt til en debat om byens udvikling, burde prioriteringen vel have været modsat. Men det var måske heller ikke formålet?