
BORDING Politiet og brandvæsenet rykkede natten til torsdag ved 00.25-tiden til udrejsecenteret Kærshovedgård i Bording.
For fjerde gang i løbet af få dage var der brand på stedet, og også denne gang handlede det om ild i et badeforhæng.
Der skete ingen skade på mennesker eller bygninger.
Politiethar ikke anholdt nogen, men er i gang med efterforskningen. Ifølge Bent Smedegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi er beboerne utilfredse med maden på stedet for øjeblikket.