Grøn omstilling også i Sejs-Svejbæk

22. april 2021, 12.29

LADESTANDERE Sejs-Svejbæk vil den grønne omstilling, men vil den grønne omstilling i Silkeborg Kommune Sejs-Svejbæk?

Området er kommunens tredjestørste byområde, men alligevel føler jeg, at Sejs-Svejbæk bliver forbigået, når man fravælger at sætte en ladestander op ved De Små Fisk.

Jeg synes bestemt, at de 10 udvalgte placeringer i kommunen har fortjent en ladestander, men det undrer mig at eksempelvis Them får hele 2 standere og at en af kommunens største udflugtsmål, De Små Fisk, ikke kan tilbyde en opladning mens man gør ophold der. Her tænker jeg også på turister, autocampere m.fl.

Læs også
Elbiler får 10 nye steder at lade op
+Abonnement

Vil kommunen overveje at tilbyde flere private at opstille ladestandere ved de mest besøgte områder i kommunen, som eksempelvis ved De Små Fisk? Vi er stadig »bilernes by«, men fremtidens »elbilernes by« bør også tænke innovativt og sørge for ladestandere til både indbyggere og de mange turister. Det må være en integreret del af hele den grønne profil, vi så gerne vil have som Danmarks Outdoorhovedstad.

Indlæser debat...