Efter flere end 100 afhøringer stopper Tibetkommissionen

Kommission har hørt nok i forsøg på at afdække, hvorfor politiet greb ind i ytringsfriheden gennem mange år.

Udgivet:16. januar 2022, 08.45

Læsetid:2 minutter

I 2011 var Kinas udenrigsminister Yang Jiechi på besøg i København hos sin danske kollega Villy Søvndal (SF), der i øvrigt ved sin side havde Friis Arne Petersen, en dominerende skikkelse i den danske udenrigstjeneste gennem mange år. I Tibetkommissionen er det kommet frem, at politiet planlagde at anbringe en stor bil foran demonstranter, således at den fornemme gæst ikke blev generet. (Arkivfoto)

/ Ritzau /

KØBENHAVN Ambassadører, ledere i politiet, PET-ansatte med skjulte navne og tidligere ministre er i et retslokale på Frederiksberg blevet spurgt om, hvordan kinesiske besøg er blevet håndteret gennem årene.

Nu har Tibetkommissionen hørt nok. Der bliver ikke flere afhøringer, har kommissionen meddelt de advokater, der fungerer som bisiddere for embedsmænd og andre, som har taget plads foran en mikrofon for at besvare spørgsmål.

Flere end 100 personer har været indkaldt som led i forsøget på at afdække, hvem der traf beslutninger i forbindelse med besøg af højtstående kinesere.

På hvilken måde greb politiet ind over for borgernes ret til at blive hørt og set, til at demonstrere og ytre sig? Og hvorfor skete det?

Konklusionerne fra Tibetkommissionen ventes at udkomme i en beretning senere i år, men i processen skal bisidderne først have mulighed for at kommentere udkast.

Udenrigsministeriets tidligere og nuværende ansatte har domineret listen over de mange, der blev afhørt sidste år. Fra New York, Kairo, Paris, Bruxelles og andre steder fløj de til København for at kommentere og forklare mails og andre dokumenter.

Papirer fra Udenrigsministeriet har indikeret, at det nærmest har været en tradition for myndighederne at skjule demonstranter for kinesiske gæster.

En af de mest dominerende skikkelser i den danske udenrigstjeneste Friis Arne Petersen, er blandt de få, der har været indkaldt til spørgsmål flere gange.

Tilbage i 2002 blev han som chef i Udenrigsministeriet præsenteret for en notits fra en kontorchef om et "konstruktivt samarbejde" mellem ministeriet, politiet og den kinesiske ambassade.

Det skulle sikre, at demonstrationer "finder sted, hvor de ikke generer den kinesiske delegation".

- Jeg har ikke tillagt det vægt, forklarede Friis Arne Petersen, der i øvrigt var tydeligt utilfreds med at få kritiske spørgsmål.

Men kommissionen har fået afdækket, at det såkaldt konstruktive samarbejde fortsatte gennem mange år.

Således skrev en centerchef i 2009 i en mail om, hvad man plejede at aftale med politiet. Demonstranter skulle stå på steder, hvor kineserne ikke ville se dem.

"Det kan enten ske ved, at kortegerne kører en anden vej, eller at demonstrationen flyttes," skrev centerchef Sus Ulbæk.

Den oprindelige udgave af Tibetkommissionen undersøgte besøg i 2012, 2013 og 2014. Politiet besluttede derefter at give cirka 100 personer erstatning for krænkelsen af deres rettigheder.

Efter nye oplysninger blev kommissionen gennedsat i 2018 og fik til opgave også at se længere tilbage i tiden.

Indsatsen har indebåret en kompliceret jagt på oplysninger i mange forskellige it-systemer i de ministerier og styrelser, som er blevet bedt om at fremskaffe materiale helt tilbage fra 1990'erne.

Kommissionen har hyret specialister med it-mæssig sagkundskab og har købt særlige værktøjer. Alene udgifterne til it og konsulenter er løbet op i 13,3 millioner kroner, har et regnskab frem til 3. kvartal 2021 vist.

I alt har kommissionen haft udgifter på 47,8 millioner kroner frem til og med tredje kvartal 2021. Den oprindelige kommission kostede det halve.

/ritzau/