Forskning flyttes - Silkeborg mister 100 arbejdspladser

19. november 2021, 12.30

Området ved Ferskvandscentret, som det tog sig ud i 1999. Danmarks Miljøundersøgelsers bygninger ses nederst til højre. Foto: Jens Anker Tvedebrink

CENTRALISERING I en tid hvor man fra centralt hold vil udflytte statslige arbejdspladser fra de store byer til provinsen for at modvirke et »sug ind mod de største byer«, er retningen i Silkeborg den modsatte. Den statslige arbejdsplads, som tidligere hed Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), blev fra 2007 tilknyttet Aarhus Universitet, der nu ønsker at flytte aktiviteterne i Silkeborg til Aarhus.

Det er svært at få øje på fornuften i denne flytning af en særdeles velfungerende institution i modsat retning af den aktuelle strøm. Der er tale om et meget kompetent personale og et stærk og international anerkendt forskningsmiljø, hvor man forstår at arbejde på tværs af faglige discipliner. Der er fuldt funktionsdygtige specialdesignede lokaler og installationer, plads til både og andet grej, drivhuse og klimakamre og en unik beliggenhed tæt på den natur og det miljø, der forskes i. Tilmed er huslejen i Silkeborg væsentligt lavere end i Aarhus. Nu skal det hele bygges op forfra. Risikoen er, at der tabes kostbar forskningstid og bruges rigtig mange resurser, inden nye forskningsmiljøer er bygget op. Hertil kommer ekstra CO2-udslip og tab af forskningstid som følge af længere transportveje til der, hvor naturen er.

Det er svært at få øje på fornuften i denne flytning af en særdeles velfungerende institution i modsat retning af den aktuelle strøm. Der er tale om et meget kompetent personale og et stærk og international anerkendt forskningsmiljø, hvor man forstår at arbejde på tværs af faglige discipliner

Hans Løkke

Netop beliggenheden var et af argumenterne for at lægge dele af den nye institution DMU i Silkeborg. Her oprettede man Ferskvandscentret med en ambitiøs vision om at skabe et kraftcenter for ferskvandsmiljøet med forskning og erhvervsliv side om side, en ambition som i høj grad blev realiseret og senere udbygget med bredere miljøprofil.

Forud var der i årene 1988-1989 blevet gennemført en kulegravning af dansk miljøforskning. Konklusionen på den store og grundige evaluering var, at dele af den danske forskning på miljøområdet var spredt og ukoordineret, at den manglede internationalt niveau, at noget af forskningen var for kortsigtet og at der manglede forskning på vigtige områder. Et af de centrale resultater af evalueringen blev oprettelsen af forskningsinstitutionen DMU, som bl.a. fik til formål at samle og koordinere dansk miljøforskning og hæve niveauet til internationale højder.

Unge forskerspirer fra alle danske universiteter og også fra udlandet søgte til Silkeborg. Her kunne man få vand i støvlerne eller jord under neglene i undersøgelser i den virkelig verden under vejledning af særdeles kompetente forskere og med adgang til veludstyrede, moderne laboratorier

Hans Løkke

Allerede dengang havde den daværende KVR-regering under Poul Schlüter planer om at udflytte statslige institutioner. Det var på grundlag af evalueringen oplagt at flytte og samle eksisterende institutioner på miljøområdet et sted i provinsen under den nye hat, som fik navnet Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Sammenlægningen talte fem speciallaboratorier under Miljøstyrelsen (Havforureningslaboratoriet i Charlottenlund, Ferskvandslaboratoriet i Silkeborg, Luftforureningslaboratoriet på Risø, og Analytisk-kemisk Laboratorium og Center for Jordøkologi i Gladsaxe) samt Levnedsmiddelstyrelsens mikrobiologiske laboratorium i Gladsaxe. I 1990 blev vildtforvaltningen fra Landbrugsministeriet lagt ind under DMU.

Miljøstyrelsens Ferskvandslaboratorium havde ligget i Silkeborg siden 1976. Efter en ihærdig indsats fra borgmester Jørn Würtz fik Ferskvandslaboratoriet lov til at blive i Silkeborg, mens de øvrige afdelinger skulle samles på Risøs grund nær Roskilde, hvor Luftforureningslaboratoriet allerede lå. Det var så tæt på København, man kunne komme, men dog i provinsen. Politikerne havde nok forestillet sig en flytning længere bort.

Flytningen til det fjerne Jylland skete for én af institutionerne, Center for Jordøkologi, som havde fået en elendig evaluering i den store internationale kulegravning.

Det var nu ikke så mærkeligt, for på ryggen af forskerne sad en styregruppe, som talte flere medlemmer end antallet af ansatte. Denne styregruppe fulgte nøje med i, at hverken landbruget eller andre blev generet af forskningen. Centret genopstod i 1990 i Silkeborg under navnet Afdeling for Terrestrisk Økologi.

Her blev jeg ansat som chef. Kun et fåtal af medarbejderne valgte at flytte med til Jylland. Afdelingen skulle derfor opbygges fra grunden, fortrinsvis ved ansættelse af unge forskere, da afdelingens fagområder overvejende var nye, og den ledige ekspertise var begrænset på det tidspunkt. Det tidligere Ferskvandslaboratorium hed nu Afdelingen for Ferskvandsøkologi og havde en solid baggrund og en stærk forskningsprofil under ledelse af forskningschef Torben Moth Iversen. Han blev senere vicedirektør i DMU, men døde desværre i 2018.

Op igennem 1990’erne blomstrede DMU. Både på Risø og i Silkeborg blev der bygget nye, veludstyrede laboratorier og kontorer. De 5.200 m2 i Silkeborg blev indviet i november 1991. Allerede i 1995 blev det nødvendigt at udvide med endnu en fløj. Opgaven var at opbygge en national overvågning af vand, luft og biodiversitet, som skulle understøttes af tværfaglig anvendt forskning i modsætning til universiteterne, som primært skulle drive grundforskning.

Den anvendte forskning, som kendetegnede de såkaldte sektorforskningsinstitutioner, handlede om at levere målrettede resultater på forholdsvis kort tid, som kunne besvare samfundets spørgsmål. Fx hvorfor dør fiskene i ferskvand, fjorde og havet? Hvordan er luftkvaliteten? Er mikroorganismer og gensplejsning farlige? Passer vi godt nok på fugle og pattedyr? Hvad sker der med jordmiljøet, vilde planter og dyr, når man sprøjter? Hvorfor gror hederne til? Hvad er status for biodiversiteten?

I 1995 blev DMU fusioneret med Grønlands Miljøundersøgelser. Men efter 2002 kom der et vendepunkt. Den daværende regering under Anders Fogh Rasmussen var generelt skeptisk over for eksperter og i særdeleshed utilfreds med de såkaldte sektorforskningsinstitutioner og deres rådgivning, som nu skulle nedlægges eller fusioneres med universiteterne. Fra 2007 blev Danmarks Miljøundersøgelser underlagt Aarhus Universitet. Indtil nu har det ikke været et problem, at medarbejdere holdt til på forskellige adresser. Hos DMU oplevede vi tilmed, at der var rift om studiepladserne og ph.d.-studierne. Unge forskerspirer fra alle danske universiteter og også fra udlandet søgte til Silkeborg. Her kunne man få vand i støvlerne eller jord under neglene i undersøgelser i den virkelig verden under vejledning af særdeles kompetente forskere og med adgang til veludstyrede, moderne laboratorier. Vi oplevede med glæde, at de nye kandidater og forskeruddannede fik gode stillinger enten i erhvervslivet eller i det offentlige.

I dag har universiteterne i Aalborg, Aarhus og København alle afdelinger rundt i landet, og der er ikke planer om at centralisere, men er tværtimod pålagt at udflytte aktiviteter. I Ferskvandscentret i Silkeborg ligger fx stadig DTU Aqua, som hører under Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby side om side med erhvervsvirksomheder og andre institutioner.

Mange af filialerne rundt omkring i landet oplever den samme entusiasme hos de unge studerende for at arbejde i felten i den virkelige verden. Senest har Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet taget styringen over den påtvungne udflytning ved at planlægge, at ingeniørstuderende, der specialiserer sig inden for lydteknologi, i fremtiden kan komme til at tage en del af studiet i teknologi-klyngen Soundhub Struer, mens fremtidige bygningsingeniører skal kobles op med virksomheder, der arbejder på Femernforbindelsen på Lolland-Falster.

Læs også
Tak for mange år med ferskvandsforskning i Silkeborg

Udflytningen af det gamle DMU er allerede i gang. Først rykker min gamle afdeling for terrestrisk økologi. Det er ikke alene arbejdspladser, som Silkeborg mister, men også en del af positionen som et center for forskning, viden og formidling. Et værdifuldt forskningsmiljø i Ferskvandscentret, hvor man i alle årene har arbejdet tværfagligt, internationalt og med et usædvanlig velfungerende socialt samvær i hele huset, vil gå tabt.

Det vil tage lang tid at genopbygge noget lignende. Slemt er det også, at forskningen i processerne i ferskvandsmiljøet og landjorden ikke længere skal ligge tæt på, hvor vandet og den truede biologi befinder sig.

Indlæser debat