Midtjyske Meninger: Silkeborg-ånden

9. oktober 2019, 12.06

Foto: Jens Anker Tvedebrink

Der er meget vedrørende sundhedsvæsent og drift af sundhedsvæsenet jeg ikke forstår. F.eks. forstår jeg slet ikke, at det hedder et sundhedsvæsen, når det kun er syge mennesker, der kommer der, og jeg forstår altså heller ikke de kæmpenedskæringer, sundhedsvæsenet i Silkeborg bliver truet med. Det virker altså også ret sygt.

Men hvad forstår bønder sig på agurkesalat? Eller hvad forstår præster sig på økonomi og barske prioriteringer i sygehusvæsenet? Ikke meget! Men det, jeg måske forstår mig lidt mere på, er stemninger. Den atmosfære som skabes et sted, den måde, man er sammen på og den menneskelighed som opstår, når man bliver set, hørt og taget alvorligt - både som patient, pårørende og personale - det som man måske i min branche kalder ånd. Og den ånd, atmosfære og medmenneskelighed, som findes på hospitalet på bakken, er ganske enkelt helt unik - og jeg er meget stolt over at være en del af det.

For et år siden var jeg på en rejse til Assissi og mødte en ung kvinde. Hun var praktiserende læge, og da hun hørte, at jeg kom fra Silkeborg sygehus, fortalte hun, hvor altafgørende det havde været for hende at få sin uddannelse på sygehuset her, fordi der her er en ånd, som hun ikke havde oplevet på noget andet hospital.

Her er der et mod til at prøve og finde nye veje til gavn for patienter. Her er der et sted, der har patienten i centrum, et sted der giver lyst at skabe og udvikle nye behandlingsformer til fælles gavn og glæde.

Hun fortalte, at hun var af den klare overbevisning, at hun skulle være læge på hospitalet, men så havde hun efterhånden prøvet så mange forskellige hospitaler og fundet ud af, at der ikke var noget sted, der nærmede sig Silkeborg - og så valgte hun at blive praktiserende læge. Og det var da også ok. Alligevel havde hun en drøm om, at den ånd, atmosfære og menneskelighed som råder i Silkeborg, kunne smitte hele sygehusvæsenet, så det måske kunne blive lidt mere sundt.

Det var ikke helt let for hende at sætte ord på, hvad det særlige ved Silkeborg var og er - for der er jo noget væsentligt, som ikke kan indfanges i tal og tabeller, og som det samtidig kan være helt fatalt at miste.