»Dyre« nye borgere gør skattestigning nødvendig i Skanderborg

Historisk store anlægsinvesteringer på især børne- og ungeområdet, vild vækst i antallet af »dyre« nye borgere og en uretfærdig udligningsreform får Skanderborg Kommune til at kysse skatteloftet

17. september 2020, 09.13

Lige nu er der ingen synlige tegn på, at der på denne grønne plet skal opføres en ny tresporet skole for 0.-6. årgang i Ry, Alene i Ry er der afsat 132 millioner kroner til en udvidelse af skolekapaciteten over de næste fire år.

RY/GALTEN/SKANDERBORG Et flertal i byrådet blev tirsdag enige om en budgetaftale for de næste fire år, som medfører kæmpestore anlægsinvesteringer på dagtilbuds-, skole- og ældreområdet i Skanderborg Kommune.

Investeringerne løber samlet set op i 957 millioner kroner de næste fire år, og de skal blandt andet finansieres af skatteborgerne, som kan se frem til en skattestigning på 0,3 procent, som indføres gradvist de kommende tre år. En skattestigning, som i sidste uge fik Venstre til at forlade budgetforhandlingerne i protest. Partiet vendte dog tilbage til forhandlingsbordet mandag og sikrede, at traditionen for brede budgetforlig i Skanderborg Kommune blev opretholdt.

Nødvendigt kompromis...