Søtømmerne og sandheden - en gang til

21. december 2019, 08.00

Foto: Jakob Stigsen Andersen

TANGE Det første offer I enhver krig er sandheden, og det udsagn gælder så sandelig i den årelange krig mellem modstandere og tilhængere af Tange Søs fortsatte beståen.

En afgørelse skal træffes, da regeringen inden for det næste år skal fremlægge en plan for fremtiden. En plan, som skal sikre, at vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i Gudenåsystemet kan opfyldes. Og da elværket og Tange Sø udgør en effektiv faunaspærring for en lang række af vandrefisk, er dette krav ikke opfyldt for øjeblikket.

Den tilstundende afgørelse på den gamle strid har fået såvel Foreningen til Tange Søs Nedlæggelse og Foreningen til Tange Søs Bevarelse til at søge foretræde for Folketingets Miljøudvalg for at fremføre deres synspunkter. »Søbevarerne« havde det sidste foretræde, og her bestod fremførelsen for udvalget af et notat, som skulle modbevise den argumentation, som »søtømmerne« havde udarbejdet.

I et læserbrev 18. december kalder Bjarne Nilsson denne argumentation for »purt opspind, løgn og latin«. Et voldsomt sprogbrug, må man sige. Uden på nogen at forholde mig til argumenterne, må man da også nok konstatere, at et meget lemfældigt brug af tvivlsomme udsagn på ingen måde er forbeholdt den ene part i konflikten. Sø-foreningen har så sandelig også benyttet sig af lette argumenter, som i betænkelig grad læner sig op ad at være »purt opspind og løgn«.

Helt kort fortalt har denne argumentation fx kørt på, at Tange Sø i tilfælde af etableringen af et langt omløbstryg, som ville lede Gudenåens vand uden om søen, ville blive forvandlet til en algesump eller et myggehelvede. Udsagnene har intet saglig grundlag. De er fri fantasi.

Søforeningen har lagt et forslag frem, som skal løse problemet med faunaspærringen: Det såkaldte »Tangestryg«. Det er et kort stryg, der starter neden for søen og gennem et 2,5 km langt løb skal føre den vandrende fauna forbi værket. Men ifølge alle tidligere undersøgelser ( fx Cowi og Rambøll) vil det på ingen måde bringe vandrefiskene op til Gudenåen oven for søen. Søen i sig selv er en uovervindelig hindring. Men søforeningen hævder på trods af al sagkundskab, at deres forslag er løsningen på faunaspærringen!

I den nyeste rapport, en DTU-rapport fra 2017, hedder det: »Der er kun to muligheder for en løsning. Man kan fjerne Tange Sø og genskabe åen, eller man kan føre Gudenåen uden om Tange Sø i et langt omløbsstryg.«

Jeg er ret sikker på, at det sidste er den løsning, som bedst tilgodeser interesserne i Ans og Tange.