Naturens tilstand gøres ringere end den er

Af Kaj Holst-Jørgensen. Gravmosevej 2 Virklund

NATUR I et indlæg i Midtjyllands Avis den 22. juli henvises der til, at forskellige meningsdannere betegner naturtilstanden i Danmark som dårlig.

Dette er en udokumenteret påstand som vi, der gennem mere end 70 år har været vant til at færdes i skov og andet landskab, slet ikke kan genkende. Og påstanden bliver ikke mere rigtig af, at man henviser til Rødlister, hvor der er manipuleret med tallene eller til internationale opgørelser, hvor Danmark scorer dårlige point, fordi man som landbrugsland helt naturligt har forholdsmæssigt mere dyrket areal end lande med bjerge.

Danmarks planteliv og dyreliv har altid forandret sig.

I stenalderen var stort set hele landet dækket af skov, og beboerne levede af jagt og fiskeri.

I løbet af middelalderen blev beboerne bofaste og gik successivt over til kvægdrift og agerbrug, og skovene forsvandt for at skaffe brænde, bygningsmaterialer og plads til husdyr og afgrøder.

Landbrugsdriften gjorde de magreste jorder udpint, lyngen bredte sig og gjorde mange steder jorden uanvendelig til agerbrug. For eksempel var ca. 75 procent af Jylland midt i det 17. århundrede dækket af lyng.

Ved dygtige, forudseende og idealistiske menneskers hjælp lykkedes det med en enorm fysisk og økonomisk indsats i perioden fra ca. 1750 til ca. 1900 at opdyrke langt hovedparten af hederne.

I årene derefter blev Danmark til det landbrugsland, vi kender i dag. De første mange år var ejendommene små og fattige, og det krævede en meget stor indsats at leve af dem.

Fra ca. 1900 skete der er stor mekanisering og udvikling af nye metoder og plantesorter, som betød langt større udbytter, og dette sammen med andelsbevægelserne gav en bedre økonomi i landbruget.

De helt store ændringer kom imidlertid i 1950’erne, hvor hestene blev afløst af traktorer og mejetærskere mv., hvor manuel ukrudtsfjernelse blev afløst af ukrudtsmidler, og hvor landbrugsbedrifterne ligesom alle andre virksomheder og forretninger blev større og større.

Når naturnationalparktilhængerne bruger argumentet, at vi skal »tilbage til naturen«, kunne det være interessant at få at vide, hvad det er for en natur, man vil tilbage til!

Er det tilstanden i stenalderen, hvor landet var dækket af skov?

Eller er det perioden omkring 1700, hvor der kun var 2-3 procent skov tilbage?

Eller er det perioden omkring år 1900, hvor landbruget var veludviklet, men hvor der var en meget dårlig kvælstofudnyttelse og ikke særlig meget skov, men en stor forurening af søer og vandløb?

Eller er det forholdene omkring 1950, vi skal tilbage til, hvor der stadig var meget forurening og dårlige arbejdsforhold med masser af hårdt fysisk arbejde.

I forbindelse med udvikling af landbrugets kvælstofplaner valgte Aarhus universitet at benytte tilstanden i år 1900 som det, man skulle tilbage til. Ved nærmere beregning viste det sig imidlertid, at forholdene i dag er væsentlig bedre end i år 1900, hvorfor man skyndsomt forlod dette udgangspunkt.

Hvad er i det hele taget »natur«. Så vidt undertegnede er orienteret, findes der ingen entydig definition, men hvis man ser i ordbogen eller bruger sin sunde fornuft, kan natur i hvert fald ikke være noget, der skabes på computere i et lukket rum på et universitet.

Hvis man laver naturnationalparker efter et bestemt koncept, vil det naturligvis - ud over de mange ulovlige indgreb mod dyrevelfærd og EU-habitatregler - give langt mindre biodiversitet, end der nu er i de stærkt forskellige områder, man vil ensrette.