Midtjyske Meninger: Drømmefanger

Af Jesper Grønkjær Kjellerup

Så kom dagen, hvor globetrotteren Torbjørn fra Bryrup, atter satte fod på dansk jord. En enestående rekord i at være den første i verden, der rejser samtlige lande rundt i én ti år lang uafbrudt rejse uden brug af fly, sluttede på havnen i Aarhus. Nu venter der givetvis den indre rejse, hvor Torbjørn skal finde sig selv og sin nye identitet som ikke-rejsende.

Da han var cirka halvvejs i projektet, mødtes jeg med Torbjørn i Indien, for jeg tiltrækkes af mennesker, der udlever deres drømme og går efter deres mål. Min holdning er, at hvis man har en drøm, så skal man også gøre sit ypperste for at indfri den.

I mine foredrag kommer jeg med talrige eksempler på oplevelser, jeg har haft på den konto. Her taler vi ikke om så »vanvittige« projekter som Torbjørns, men små dagligdags-drømme som jeg er gået målrettet efter. Og hver gang er der publikummer, der efterfølgende giver udtryk for deres misundelse, hvilket lader mig tilbage med en undren over, hvorfor i al verden de så ikke har gjort noget ved det.

Da jeg i en af disse klummer beskrev, hvordan jeg havde researchet mig frem til en af de første ulve, der i øjeblikket lever i Danmark, og hvordan jeg havde brugt flere dage i skoven på at komme tæt nok på den med mit kamera, så var der utallige læsere der skrev, at det også var deres helt store ønske. Men når jeg spurgte dem, hvad de havde gjort for at lade det lykkes, så var svaret hver gang, at de intet havde foretaget sig. På den måde er der jo milevid forskel på en drøm og et håb. Et håb er netop noget, man forestiller sig, men uden man nødvendigvis handler derpå.

Jeg er ikke så tosse-naiv at mene, at alle mennesker skal gøre som Torbjørn og rejse ud i ti år. Det er alligevel de færreste, der magter det. Men jeg mener oprigtigt, at det klæder folk at slippe det mentale hamsterhjul og kaste sig ud i udlevelsen af deres drømme. Tænk hvor megen positiv energi det vil give både dem og deres omgivelser. Igen og igen hører jeg venner, der udtaler, at det kunne være fedt at sælge huset, sige jobbet op og rejse med børnene et år.

Hvis det vitterligt er noget, der kunne betyde en forskel i deres livskvalitet, så vil jeg håbe de gør alvor af snakken. Tænk lige over hvor mange der har en drøm om at stoppe med at ryge, løbe et maraton, tage motorcykelkørekort og købe en Harley Davidson osv. - men hvor det forbliver luftkasteller. Det er spild af liv, og de vil ærgre sig, når de om mange år sidder på plejehjemmet med slumretæppet omkring sig.

Hermed vil jeg slutte min klumme, for jeg skal lave mine mavebøjninger, så jeg kan smide 5 kilo. Det har nemlig været min drøm de sidste mange år.

Læs også

Eventyrer fra Bryrup er vendt hjem: Verden er et godt sted