Selvfølgelig stopper trafikken i outdoorhovedstaden, når svanen er midt i krydset

4. november 2021, 10.49
1 af 6

Trafikken gik næsten helt i stå torsdag i Østergadekrydset, hvor en ret så stor knopsvane valgte at gå sig en formiddagstur.

Svanen gik midt på vejen og i flere minutter måtte bilisterne vige for svanen, der tog sig god tid til at spankulere rundt.

Helt upåvirket var svanen ikke.

Den strakte flere gange hals for at gøre ekstra opmærksom på sig selv.

Svanen holder sædvanligvis til omkring havne-området.

Svanen er som bekendt udnævnt til Danmarks nationalfugl. Så naturligvis er det helt på sin plads, at bilisterne i landets outdoorhovedstad giver plads til den fine fugl.

Tak til Lars Kethmer fra Radio Silkeborg for billederne.

Indlæser debat