Misforståelse gav sammenstød ved Låsby

10. juli 2020, 11.22

LÅSBY En 87-årig kvinde fra Låsby kom galt afsted, da hun i går klokken 11.45 kørte i sin bil ad Gl. Århusvej ved Låsby. Ved Østerskovvej satte hun farten ned for at svinge, til højre ind ad denne vej, men i sidste øjeblik skiftede hun mening og fortsatte ligeud.

Desværre var en 19-årig mand fra Aarhus i samme øjeblik kørt frem fra Østerskovvej i den tro, at kvinden svingede, og de to biler stødte sammen. Ingen kom til skade og de materielle skader var små.