Badeanstalten 100 år: Det første varme brusebad

Erik Torp blev født i Silkeborg i 1938. Kun et stenkast fra Badeanstalten. Som seks-årig fik han sit første, varme brusebad i Badeanstalten, og han er kommet her lige siden

29. november 2020, 17.00

Erik Torp er født i 1938 og er siden 2. Verdenskrig kommet i Badeanstalten. I dag kommer han der fast hver tirsdag, hvor han står klar ved trappen ned til Badeanstalten, når døren åbnes klokken 13. Artiklen her stammer fra Badeanstaltens jubilæumsavis, som blev udgivet sammen med Midtjyllands Avis lørdag den 28. november.

- Prøv at tænke på, at man aldrig har prøvet en bruser med varmt vand og så kommer ind på en badeanstalt. Det var sgu da imponerende, siger Erik Torp, der var godt seks år, da han i midten af 1940’erne første gang trådte ned ad Badeanstaltens trappe på Hostrupsgade med sin far i hånden.

Dengang boede han i lejlighed på Grønnegade sammen med sin mor, far, lillebror og storesøster. Og som flertallet af private hjem i byen, var der ingen bad i familiens lejlighed. I stedet blev de skyllet med koldt vand fra køkkenet. Det var derfor i Badeanstalten, man tog sig et varmt bad. I Erik Torps familie skete det hver fjortende dag.

- Det, der står klarest, er den måde, hvor vi kom ind og pludselig oplever en masse mennesker. Dengang sad der ofte 15-20 stykker ude i venteværelset. Det blev brugt meget. Der var jo ikke nogen, der havde bad hjemme, husker Erik Torp om sit første møde med Badeanstalten.

Der var sgu respekt for folk

I dag er han pensionist og bor i Virklund, men han er kommet fast i Badeanstalten siden det første møde.

- Den har næsten ikke forandret sig. Det eneste, der har forandret sig, er, at der er kommet en ny vaskemaskine, konstaterer Erik Torp.

Da Erik Torp begyndte at komme i Badeanstalten, var det stadig Anton Nielsen, stedets første bademester, som styrede showet nede i den dampende badekælder.

Og selvom det er over halvfjerds år siden, Erik Torp første gang stiftede bekendtskab med bademesteren, så står han stadig helt klar i erindringen.

- Da havde man sgu respekt for folk. Jeg kan se ham for mig den dag i dag. Den høje mand, der kommer ind med hvidt tøj og pegede to drenge ud. »Du skal gøre dig klar nu, og næste gang er det dig«. Så fik vi at vide, at vi havde ti minutter. Så skulle vi være færdige, siger Erik Torp om Anton Nielsen.

En anden ting, som står helt klart for Erik Torp, var opdelingen af Badeanstalten mellem borgerskabet og arbejderklassen.

- Der kunne vi andre jo slet ikke komme ind. Det var byens spidser, siger han.

Selvom Erik Torp aldrig selv var inde i borgerskabets afdeling, så ved han, at de havde deres egne kabiner, og at Anton Nielsen vaskede byens »spidser« på ryggen.

- Det skete ikke på vores side. Der var sgu ikke nogen, der kom og vaskede os på ryggen, siger han.

En ny tid og den gamle garde

Erik Torp har i dag to badeværelser og en sauna hjemme.

Og til trods for at han blot kan tage et varmt brusebad hjemme, bliver han ved med at benytte Badeanstalten.

Det sker sammen med en lille gruppe af »den gamle garde«, der mødes hver tirsdag. De har alle sammen benyttet Badeanstalten længe nok til at have oplevet de tidligere bademestre. Fra Anton Nielsen frem til Per Maretti Hansen, der er bademester i dag.

- Vi er kun to-tre stykker tilbage. Vi har været fem-seks stykker. Men de er faldet fra, siger Erik Torp og tilføjer.

- Før mødtes vi tirsdag og lørdag. Nu er det faktisk kun hver tirsdag, vi mødes i Badeanstalten.

Står klar ved døren

Her står de klar, når Badeanstalten åbner og benytter ventetiden til at få en snak.

Herefter følges en fast rutine, der begynder med vask, efterfulgt af »dampen« inden den store finale, hvor de vasker hinanden på ryggen med træuldsklumpen, våd af sæbevand.

- Det kan man sgu næsten ikke undvære, når man først er vant til det. Så skal man have det skrub på ryggen med træuld, siger Erik Torp og tilføjer.

- Man kan jo ikke selv nå derom.

Det er en tradition, at man vasker hinanden på ryggen med træuldsklumpen, våd af sæbevand. - Det kan man sgu næsten ikke undvære, siger Erik Torp, der her bliver skrubbet af Hans Lauridsen.