Klar til kæmpe fest: Selv 100.000 appelsiner tager ikke fejl

Festivalpladsen står nu klar til at blive erobret af flere tusinde gæster. Og festivalchefen har haft den store dosmerseddel med på indkøb

Udgivet:24. maj 2023, 18.00

Læsetid:1 minut

Oliver Zähringer meddeler, at alt spiller til dette års Hede Rytmer. Også vejret. Foto: Per Pedersen

SILKEBORG Festivalpladsen i Indelukket er nu helt klar og færdigbygget til den helt store fest.

Torsdag bliver dørene nemlig slået op til den 39. udgave af Hede Rytmer, og det kræver meget at stille tørsten hos de mange tusinde, der har købt billet til arrangementet. Festivalchef Oliver Zähringer meddeler, at der eksempelvis er indkøbt 100.000 appelsiner til de flere tusinde flasker vodka - favoritdrikken til Hede Rytmer.

- Det tegner til at blive en perfekt festival. Alt

Festivalområdet er, takket være en stor indsats fra medhjælpere, klar til brug. Foto: Per Pedersen

spiller og er klar - ikke mindst takket være en samling meget dedikerede og dygtige medhjælpere, konstaterer Oliver Zähringer.

Han glæder sig blandt andet til starten torsdag, hvor nye borgere i Silkeborg Kommune er inviteret.

- Det er en kæmpe glæde at kunne byde nye borgere velkommen. I år har 930 nye borgere har sagt ja tak. Det er dejligt, at kunne invitere dem ind i noget af Silkeborgs kulturliv, og en festival som kan fejere 40 års jubilæum i 2024. Man kan jo håbe, at de synes så godt om det, at de kommer igen næste år, siger Oliver Zähringer.

Indlæser debat