Midtjyske Meninger: Ny politisk hverdag

22. maj 2020, 13.46

For efterhånden flere uger siden skrev jeg her på pladsen om en ny hverdag. En hverdag, der på grund af covid-19 er ændret for os alle. Fra vuggestuebørn til beboere på plejehjem. Om en hverdag, der i høj grad står på arbejde fra hjemmekontoret med alt hvad det medfører. Egen kaffe, barnegråd- og latter i baggrunden og kolleger på en skærm.

Siden da er flere dele af samfundet stille og roligt blevet såkaldt genåbnet. Er vi så på vej tilbage til normale tilstande? Tilbage til den hverdag og det land vi kender?

I grove træk er vi vel stadig de samme mennesker, som vi var før coronakrisen indtrådte. Vores hænder er dog renere end nogensinde før og vi krammer ikke mere. Selv statsministeren er holdt op med at kramme. Det har hun ellers været god til. Hendes forgænger i Socialdemokratiet var ganske vist endnu bedre udi krammeriet, men Mette F. krammede til højre og venstre før krisen. I hvert fald til venstre. Det er hun holdt op med. Noget positivt er der da ved denne ellers håbløse situation.

For statsministerens hverdag er også forandret. Tiderne er simpelthen skiftet. Opgang er vendt til nedgang. Fra højkonjunktur til fald i bnp. Ledigheden stiger og beskæftigelsen falder. Det er nyt.

For ikke ret lang tid var der råd til alt. Alle blev i hvert fald lovet noget. Arne skulle snart på pension, sygeplejersker skulle uddannes i tusindvis, antallet af pædagoger mangedobles i børnehaver og vuggestuer. Klimaløfterne fuldstændig grænseløse og uden loft. Mere, mere, mere. Send flere penge og lad bankerne og de rige betale gildet. Sådan lykkedes det Socialdemokratiet og venstrefløjen at vinde valget for snart et år siden.

Det ærgrede naturligvis en god borgerlig som dagens klummeskribent, men vi må jo få det bedste ud af det. Og det tror jeg Mette er nødt til snart at indse. Lige nu handler alt om corona. Om hjælpepakker og penge, der skal bruges. Det er alt andet lige nemt nok. Den svære øvelse kommer, når der til efteråret skal forhandles en finanslov. Løfterne fra venstrefløjen og fra valgkampen husker vi alle. Problemet er bare, at nu er kassen tom. Helt tom. Der er ikke råd til alt det, der blev lovet.

I den situation kan Mette F. vælge at gå med venstrefløjen og lade samfundet leve over evne. Håbe på, at et hele nok løser sig og de rige, bankerne - og Lagkagehuset betaler igen, igen. Den strategi virker på kort sigt, men på lang sigt holder den ikke. Vi skal igennem en hård økonomisk tid. Sådan er det. Samfundet har holdt hånden under virksomheder i en kritisk tid, men der bliver en regning at betale. Vi kan ikke gå i bad uden at blive våde, om man så må sige. Det er mit håb, at regeringen gør som med udligningsreformen. Glem yderfløjene og det parlamentariske grundlag og lav aftaler med de borgerlige. Alt andet er uansvarligt.