Gudenåen er national naturarv

15. maj 2021, 08.00

Tange Lige opstrøms dæmningen ved Tange ligger to af Danmarks smukkeste landskaber.

Det ene landskab er Tange Sø, som ligger omkranset af agerland og skov, og som byder befolkningerne i Ans og Tange på masser af rekreative oplevelsesmuligheder.

Der er ingen midtnormal i det spørgsmål. Der findes ikke et kompromis, som kan give lidt til begge landskaber. Det er det ene eller det andet

Torben Kaas

Det andet landskab ligger på bunden af søen og er et mægtigt vandløb i en åben floddal med en mangfoldighed af dyre- og plantearter, og som forbinder sit udspring i Tinnet Krat med Randers Fjord. Også det landskab byder på enestående oplevelsesmuligheder for befolkningerne i de to byer.

Det er kernen i dilemmaet om, hvad der skal ske med Tange Sø og Gudenåcentralen. Der er ingen midtnormal i det spørgsmål. Der findes ikke et kompromis, som kan give lidt til begge landskaber. Det er det ene eller det andet.

Så vi skal vælge, hvad vi ønsker for befolkningen og for Danmarks natur. For mig og for den organisation, jeg er formand for, falder valget på landskabet på søbunden. Det er for os et indlysende valg, og det vil jeg gerne forklare.

Allerede før etableringen af Gudenåcentralen var Gudenåen delvist blevet tæmmet og udgravet af hensyn til pramdragningen op mod Silkeborg. Fotos fra dengang viser et stille flydende vandløb, hvor man fra bredden kunne trække pramme mod strømmen uden at støde på forhindringer. Det vandløb, vi skal have tilbage, er åen fra før pramdragningens tid. Vi kan her genskabe et helt specielt landskab, som naturen selv ville have formet det, uden at skulle tage hensyn til matrikelskel og eksisterende brug af landskabet.

Gudenåcentralen og Tange Sø er lagt det sted på Gudenåen, hvor kombinationen af meget vand og stort fald mod havet giver de bedste betingelser for produktion af elektricitet. Oprindeligt har åen været stor som en flod, og på grund af faldet og det naturligt slyngede åleje har der været fart på vandet. Åen var på stedet omkranset af en floddal, som i dag udgør siderne på søen.

Floddalen var hjem for orkideer, oddere, vandnymfer, slørvinger, kronvildt og et mylder af fugle. Under vandspejlet var Gudenålaksen vandets konge, og de nu truede flod- og havlampretter fandtes i stort tal sammen med ål, ørreder, karpefisk og en rigdom af vandinsekter. Gudenålaksen er uddød og erstattet med udsatte laks, men de øvrige arter kan vi stadig nå at redde. Dette enestående og rige flodlandskab kan vi genskabe.

Genslyngningen af Skjern Å giver os troen på, at også den genetablerede Gudenå vil blive en succeshistorie, som giver befolkningen i området oplevelsesmuligheder og naturoplevelser, og som trækker gæster til fra resten af landet og endda fra udlandet. Det er vitterligt et helt særligt landskab, der ligger på søbunden og venter på at komme for en dag, efter vi i 100 år har lånt det ud til elproduktion.

Vi har foreslået miljøministeren at gøre området til Naturnationalpark Gudernes Å. Vi har gjort det, fordi området kan komme til at byde på en biodiversitet og landskabsværdi, som er enestående for Danmark, og som har en kvalitet, der gør det til national naturarv.

Indlæser debat...