Nu kommer »Anden«

»Anden bringer ud« med Anders Matthesen i Jysk Musikteater på mandag

21. november 2019, 19.15

Erhverv Silkeborg-nytårskur. Jysk Musikteater, Silkeborg. Foto: Martin Ballund

STANDUP Kongen af dansk comedy, Anders Matthesen, er efter en lang pause tilbage i Silkeborg, når han mandag aften gå på scenen i Jysk Musikteater på en på en turné til nogle af landets lidt mindre scener og spillesteder.

Og det var faktisk en oplevelse i Silkeborg for 10 år siden, som er den direkte anledning til, at »Anden« nu kommer lidt mere ud i krogene i provinsen i stedet for kun at lave sine populære standupshows på det helt store spillesteder og arenaer. Til DR har Anders Matthesen nemlig fortalt, at han dengang var på en radioturné rundt i landet, og at en receptionist i Silkeborg dengang sagde til ham: »Nå, så du er blevet for fin til at optræde i Silkeborg, hva’«?

- Jeg tænkte, av min arm. Det er 10 år siden, men den bemærkning gjorde ondt på mig, for jeg optræder alle steder og har gjort det altid. Men der har gennem tiden været logistiske udfordringer ved at spille mindre steder, fordi nogle af mine shows simpelthen har været for store, forklarer Anders Matthesen til DR.

Når Anders Matthesen så endelig til Silkeborg er det med sit aktuelle show »Anden bringer ud«. Her kommer Matthesen blandt andet ind på, hvor sindssygt, det kan være at komme igennem julen med tre unger, vores hykleri med dyrevelfærd, livet som komiker og ungernes forventninger til ham som far.