Holdningsløse Midtjyllands Tidende

25. juni 2020, 12.33

TANGEVÆRKET En af avisens lokalredaktører, Rasmus Viuff, har skrevet en lederartikel den 17. juni om det 25 år lange »søslag« om Tange Sø, Tangeværket og Gudenåen i lyset af de krav, EU har stillet til Danmarks vandmiljø i det såkaldte Vandrammedirektiv.

Han bruger avisens fornemste spalteplads til at erklære sig træt af, at søslagets parter ikke kan finde et passende kompromis, så denne strid kan få en ende.

Hvad striden drejer sig om, og hvad et kompromis i givet fald skal gå ud på, interesserer ham tilsyneladende ikke. Rasmus Viuff har ellers fulgt med i denne strid i 25 år og burde have dannet sig en opfattelse.

Denne strid handler om oprindeligt to laksefisks livsbetingelser i Gudenåen. Nu kun én af slagsen, eftersom havørreden af sig selv og uvist af hvilke årsager har valgt at forlade Gudenåen. Tilbage er laksen, som Danmarks Sportsfiskerforbund, DTU/Aqua og fortvivlende mange andre så gerne vil give gyde-adgang helt op til Silkeborg-opstemningen.

EUs Vandrammedirektiv kan bruges til at fremme dette formål. Men det kræver, at samfundet skal bruge mellem 200 og 500 mio. kr. på at grave 11 km ny Gudenå uden om Tange Sø, henholdsvis at tømme Tange Sø for vand. Og i begge tilfælde lukker man Tangeværket ned for kommerciel drift.

Et kompromis kunne være at nøjes med et kort, slynget omløbsstryg ved Tangeværket. Denne løsning skaber fri passage op og ned for alle arter. Men den smolt, der udklækkes opstrøms Tange Sø eller i søens tilløb, skal fortsat svømme turen igennem søen for at nå omløbets munding. Den tur vil alt for få af dem overleve til, at Gudenåen kan blive hjemsted for en naturlig laksestamme. Så derfor skal man supplere med udsatte fisk, hvis man skal kunne fange laks på hele den ca. 70 km lange strækning fra Silkeborg til Randers.

Og hvad så? Man har sat laks ud i Skjern Å i 25 år. Her kan laksen heller ikke reproducere sig selv. Hver anden fanget laks i Skjern Å er fortfarende udsat. Det forhindrer jo ikke sportsfiskere fra både indland og udland i at smide snøren i.

Så dette »søslag« er altså en strid om kejserens skæg: På den ene side sportsfisker- og naturinteresser i at forbedre livsvilkårene for én eneste fiskeart: Laksen.

På den anden side står en lokalbefolkning, der i overvejende grad ser det korte stryg som en fin kompromisløsning. På denne side af konflikten står også et så godt som 100 pct. enigt Viborg Byråd. Ejeren af Tangeværket, Norlys, ser også gerne et kort omløbsstryg gravet. Og Silkeborg Kommune ønsker i det mindste søen bevaret.

Så vi har at gøre med en lokal avis, som på lederplads ingen holdning har til stridens mulige løsning. Kun irritation over, at striden findes. Og avisen anfægter ikke proportionerne i sagen: Er det rimeligt, at samfundet bruger 2-500 mio. kr. på at forbedre livsvilkårene i Gudenåen for denne ene fiskeart? Laksen er jo ikke en truet art i Danmark.

Men disse aspekter indgik åbenbart ikke i overvejelserne, da lederartiklen blev skrevet.