Hot modemærke i genbrugsbutikken

11. juli 2020, 16.07

Sommertøj fra modehuset Masai er nu på hylderne i genbrugs-butikken i Thorsø

THORSØ Røde Kors’ genbrugsbutik i Thorsø har gjort et scoop her i sommertiden.

Den har fået en pæn donation af modetøj fra det kendte modehus Masai.

På grund af corona-krisens svigtende salg hos Masai er en del af det flotte tøj helt nyt, fortæller butiksleder Nancy Bertelsen.

- Vi glæder os over her i sommertiden at have en sådan mærkevare i butikken, siger hun.

Mærketøjet kommer senere også til butikken i Ulstrup. Masai samarbejder med Dansk Røde Kors og tager som led i dette samarbejde imod brugt Masai-tøj i sine butikker. Det udløser så en rabat på køb af nyt tøj. Det brugte tøj gives videre til Røde Kors, som sælger det i genbrugsbutikkerne til gavn for det humanitære arbejde.